Björn Afzelius om racisme

På opsamlingsalbummet Definitivt fra 1998 skrev Björn Afzelius følgende om racisme:

”Racismen er ingen epidemi eller influenza, som pludseligt udefra rammer os alle kollektivt. Den findes i os fra starten, hele grundlaget, og det er op til hver og én at bearbejde den. Den forsvinder heller ikke gennem lovforordninger, for tanken er altid fri.

Privat foto/Pia Bjerre Christensen:
Fra venstre Bengt Bygren, Hannes Råstam, Bjørn Afzelius og Billy Cross
Björn Afzelius på Skanderborg festival

Det er en privat daglig kamp, som må føres i såvel små som store situationer. Giver man efter, som tyskerne gjorde det i 30´erne, er perspektivet skræmmende. Kæmper man imod, har man i det mindste fejet foran sin egen dør.

Der findes kun få enkle samfundsløsninger. Synet på de fremmede er ligeså sammensat som synet på ens egne landsmænd. Der findes røvhuller i alle lande, også blandt vore egne. Det er ikke de åbne grænser, som skaber problemerne, det er murerne mellem indvandrerne og os andre, som fører til modsætningerne. Man kan ikke både tage imod og holde udenfor.”

Continue reading Björn Afzelius om racisme

Loven og den hvide overlegenhed

Det må have været traumatisk at få den besked, at man sådan nærmest over nat skulle aflive sine mink – endda de raske besætninger og avlsdyrene med.

Sommerfest i Gellerupparken

Det må også have været traumatisk at blive ringet op af politiet og at have militæret til at gå rundt på sin private grund.

Og det er ikke i orden. Regeringen skulle have lyttet i tide og have forberedt det hele meget bedre.

Grundlovsbrud er heller ikke i orden, og det kunne vel også have været undgået, hvis de havde forberedt sig bedre.

Continue reading Loven og den hvide overlegenhed

Møde med en fartbølle

Eller om at tale om sig selv i en konfliktløsningssituation

City Vest ved Gellerup

I går eftermiddags var jeg omkring City Vest ved Gellerup.

Da jeg bagefter forsigtigt bakker ud af min bås på parkeringspladsen, når jeg lige akkurat at rette min bil op, men jeg er stadig noget langt ovre i venstre side, da en bil kommer kørende mod mig med al for højt fart til en parkeringsplads. Jeg bliver forskrækket og direkte bange, da føreren af bilen fortsætter med næsten samme fart og presser den ind mellem mig og rækken af parkerede biler på min venstre hånd. Han griner og morer sig synligt. I et glimt når jeg også at blive vred.

Continue reading Møde med en fartbølle

TV2 Østjylland ghettoiserer Gellerup

Det er godt, vi har TV2 Østjylland. For nu ved jeg, at jeg har skrevet under mod nedrivning pga. en irrationel frygt, og at jeg derfor ikke mente det alligevel. Det fremgår af et nyhedsindslag i går tirsdag d. 24/8 2010.

Beboerne i Gellerupparken har simpelthen skrevet under mod helhedsplanen, fordi vi fejlagtigt tror, at vi bliver sat på gaden. Det nævnes både i selve indslaget og i indledningen til det.

Det er altså ikke engang nødvendigt at lave en danskfaglig analyse af TV2 Østjyllands dækning af et problem, som det ikke fremgår, hvem har rejst. Konklusionen er klar: Vi beboere har skrevet under imod nedrivning, fordi vi er bange og uvidende! Continue reading TV2 Østjylland ghettoiserer Gellerup

Muslimsk bekvemmelighedsnasser?

Racismen er strukturel - vi bliver alle sammen påvirket af kampagner som denne
Plakat fra en DF-kampagne

En ung kvinde sidder i min sofa. Hun er fortvivlet, har stampet nogle af sine allersidste kræfter op af jorden og er kommet for at bede om hjælp: Vil jeg ikke nok ringe til hendes sagsbehandler? Hun er droppet ud af sit seneste aktiveringsprojekt og har været helt uden indtægt i ½ år.

Det kan du godt klare!

Hun har flere gange selv kontaktet sin sagsbehandler og givet 2 – 3 forslag til, hvordan hun igen kan komme i gang, men der er ingen kære mor: Enten starter hun i det projekt, som sagsbehandleren har udset til hende, eller også er kassen fortsat lukket i.

Mit svar på pigens spørgsmål er imidlertid nej. Continue reading Muslimsk bekvemmelighedsnasser?

Fisken der druknede

Et gammelt folkeeventyr fortæller, at en mand der en dag var ude at fiske fangede en gedde. Han blev så glad, så glad og besluttede, at han ville gøre gedden til noget helt specielt. Hvis det nu bare kunne lykkes?

Fisken der druknede
Illustration Dina Gellert (som i øvrigt ikke skal tages til indtægt for noget som helst. Scannet fra et gammelt nummer af Samvirke)

”Den må kunne blive til et landdyr”, tænkte han. Og så puttede han gedden ned i en vandpyt og fjernede hver dag lidt af vandet.

Gedden BLEV til et landdyr, og manden tænkte, at så måtte den kunne blive til mere endnu… Nu lærte han den at gå! Han var så kisteglad for sin lærling, som fulgte ham overalt og var trofast som en hund. Continue reading Fisken der druknede

Helhedsplanen for Gellerup skaber yderligere “ghettoisering”

Høringssvar: ”Forslag til dispositionsplan for Gellerup og Toveshøj” – Helhedsplanen

”Nu er det jo ikke for at genere jer, at vi jævner jeres hjem med jorden, bygger det om eller sælger det og tvangsflytter jer til en anden lejlighed. Vi gør det i godhedens navn. Vi gør det, fordi vi ved bedst. Vi gør det, fordi vi bedre end I selv ved, hvad I har brug for og hvad, der er godt for jer. Og skulle I selv mene noget andet, har det ingen værdi. Det bliver sådan her, og stemmer I imod lige netop dette, vil det gå dramatisk ned ad bakke for Gellerup”. Og her tegnes så en brat nedadgående kurve i luften.

Sådan ca. kan det politiske flertal i Århus Byråds budskab til beboerne i Gellerupparken og Toveshøj opsummeres. Sådan behandler man kun samfundets mest udsatte og udstødte – og sådan udstøder man yderligere de udstødte!
Vi ville aldrig drømme om at tvangsflytte etniske danskere ud af deres hjem, for at gøre plads til borgere fra Gellerup. Der er altså tale om åbenlys klokkeren diskrimination. Continue reading Helhedsplanen for Gellerup skaber yderligere “ghettoisering”

Tvangsspredning af Gellerups beboere: Et politisk krav

Der skal ikke rives ned for at skabe plads til en bygade

Mange samtaler og diskussioner om helhedsplanen og udviklingen i Gellerup tager udgangspunkt i den antagelse, at det er nødvendigt at rive ned, fordi der skal være plads til at bygge nyt.
Det er ikke underligt, idet det meste informationsmateriale fra såvel kommune som boligforening bruger dette argument, ligesom der i medierne og på møder henvises til, at det er nødvendigt for f.eks. at anlægge en bygade.

Men det er ikke korrekt, at nedrivning og ombygning skal ske af praktiske hensyn. Der skal rives ned og bygges om, fordi politikere i Århus Kommune, regeringen og Dansk Folkeparti ønsker, at en del af de nuværende beboere skal udskiftes med andre nye beboere. Salg har således også en funktion i denne sammenhæng. Punktum. Continue reading Tvangsspredning af Gellerups beboere: Et politisk krav

Løgn, landsforrædderi og et gækkebrev

Ummaen mod rosset

Gæk, gæk, gæk; Mit navn det står med praker; Pas på det ikke hopper

For et ganske lille øjeblik siden ringede fire skønne unger på min dør: To piger med arabisk baggrund, en med somalisk baggrund og en med hhv. en dansk og en arabisk forælder.

De var løbet ”den lange vej” fra min gamle gade til min nye for at sige hej, aflevere et gækkebrev og i dag nok mest af alt med udsigten til, at de her på falderebet kunne redde sig et påskeæg!

Klokken ringede, mens jeg sad og læste følgende: “Dem og os, det er mentaliteten. Det er ummaen mod rosset, det er ned med Danmark, som tillader sig at tegne alt muligt og endnu ikke har fået afskaffet sparegrisen i alle landets banker…” På Jette Plesner Dalis blog. Continue reading Løgn, landsforrædderi og et gækkebrev

Så du smerten Nicolai?

Kriminelle muslimer og omvendt racisme?

Det er en af disse sommeraftener, hvor mine tanker og følelser buldrer af sted. Der har i løbet af dagen været så meget tryk på, at jeg indimellem har befundet mig på grænsen af stivnet afmagt.

Hvis jeg kunne, løb jeg 10 km. Jeg griber i stedet mine stavgangstænger og bevæger mig ud i Parken. Bevægelsen gør godt. De sidste solstrejf, fuglesang, børns leg og kvinder i ro og balance gør også godt. Jeg hører til her. Løsner op og mærker igen.

Jeg er nu næsten hjemme og bevæger mig op ad bakken på stien ved Gudrunsvej. Et stykke fremme står en større knægt, som jeg ikke kender, bøjet over en mindre drengs omvendte cykel. Han er fordybet i at sætte kæden på. Her er der tradition for, at de store tager sig af de små. Der breder sig en varme og en glæde i mig, og jeg udbryder spontant: ”Hvor ser det dejligt ud!”. Continue reading Så du smerten Nicolai?