Loven og den hvide overlegenhed

Det må have været traumatisk at få den besked, at man sådan nærmest over nat skulle aflive sine mink – endda de raske besætninger og avlsdyrene med.

Børn i Gellerup. Står landmændene også op for dem i en traktordemo?
Sommerfest i Gellerupparken

Det må også have været traumatisk at blive ringet op af politiet og at have militæret til at gå rundt på sin private grund.

Continue reading Loven og den hvide overlegenhed

Funktionelle lidelser

Ældre indlæg fra tidligere hjemmeside om såkaldt funktionelle lidelser. Desværre stadig aktuelt.

Forskningsklinikken for funktionelle lidelser har løbende ændret deres retorik. Det kan skabe en del forvirring. Hvad siger de egentlig?

Her belyser jeg det helt centrale ord “funktionel” ud fra klinikkens egen brug af det.

Continue reading Funktionelle lidelser

Åbent brev til Enhedslisten

Hjælp til patienter med multisystemsygdom?

Nedenstående indlæg er skrevet og sendt til Enhedslisten d. 20. august 2012. Det er et nødråb. Jeg mangler hjælp til min kroniske infektion. Jeg offentliggjorde det på Facebook, hvor Solveig Munk og Line Barfod begge reagerede ved at henvende sig til Stine Brix, der er partiets sundhedsordfører:

Kære Enhedsliste

Jeg skriver til jer her på falderebet. Jeg skriver til jer her lige før, jeg måske igen bliver så syg, at jeg måske ikke kan. Det bliver ikke mit mest strukturerede indlæg. Jeg skriver med subfebrilia, hold i nakken, smerter fra isse til fod og ud i hver eneste afkrog af min krop, med ekstrem udmattelse, et hjerte der banker hårdt for at ”trække det hele” og en hjernetåge, der ligger som en dyne over alt, og som jeg forsøger at kæmpe mig igennem med al den kraft, jeg lige nu kan vride ud af mig.

Continue reading Åbent brev til Enhedslisten

Kristeligt Dagblad bidrager til stigmatisering og diskrimination af sygdomsramte danskere

Nedenstående indlæg om behandling af såkaldt “funktionelle lidelser” har jeg skrevet til Kristeligt Dagblad d. 1. juni 2012. De ønskede ikke at bringe det, men nu kan det læses her:

I dag d. 1. juni 2012 kan jeg i artiklen ”Tanker kan lindre alvorlige lidelser” læse, at ”Tusindvis af patienter kan blive raske eller få det markant bedre, hvis de lærer at kontrollere deres tanker og følelser…”.

At bøn, meditation, afspænding, kropsopmærksomhedsarbejde, visualisering, psykoterapi m.m. kan udløse store selvhelbredende kræfter er oldgammel visdom og således ikke nogen nyhed. Det er heller ikke nogen nyhed, at den slags kan gøre os bedre i stand til at håndtere og leve med kronisk sygdom.

Continue reading Kristeligt Dagblad bidrager til stigmatisering og diskrimination af sygdomsramte danskere

Høringssvar til forslag til Klinisk vejledning for almen praksis vedr. Funktionelle symptomer og lidelser

DSAM valgte i efteråret 2011 at sende udkastet til vejledning i offentlig høring, og jeg kæmpede mig igennem et høringssvar:

Undertegnede er førtidspensionist efter en whiplash-skade i 2004. Jeg repræsenterer ingen andre end mig selv.

Grundlaget

Jeg finder, at udkastet til DSAMs nye vejledning vedr. de såkaldte funktionelle lidelser er grandiost i sit udgangspunkt: Det, den danske lægestand i almindelighed ikke ved, ikke ønsker at hente yderligere information om, at udforske eller forholde sig undersøgende og åbent til – eksisterer ikke.

Continue reading Høringssvar til forslag til Klinisk vejledning for almen praksis vedr. Funktionelle symptomer og lidelser

Overgreb i ny aftale om Helhedsplan Gellerup

Lad det være sagt med det samme: Jeg går ikke ind for såkaldt kombineret udlejning, der har til formål at holde lejere uden arbejdsmarkedstilknytning ude af de såkaldte ghettoer.

Jeg finder det diskriminerende, og jeg tror ikke på, at menneskelige ressourcer kan gøres op i arbejdsmarkedsværdi. I så fald skulle mit (selv) værd da også være fortvivlende lavt. Jeg er førtidspensionist.

Endvidere er det første skridt i regeringens ”strategi mod ghettoisering”, som blev lanceret allerede i 2004: De forkerte mennesker skal holdes ude, og de rigtige skal lukkes ind.
Siden skal der så sættes mere håndfast ind med direkte udtynding af de boliger, som de forkerte bor i. Continue reading Overgreb i ny aftale om Helhedsplan Gellerup

Manipulation og spin vedr. Helhedsplan Gellerup

Den ene gang efter den anden har man kunnet høre og læse i medierne og omdelt informationsmateriale, at årsagen til nedrivning i Gellerup er, at der skal skabes plads til f.eks. en bygade, erhverv, andre boligformer m.v.

Det har været ualmindeligt svært at nå igennem med det budskab, at virkeligheden er en anden. Men sådan er det. Planen er, at der skal rives ned, bygges om og sælges boliger, for at udtynde den nuværende type beboerne. Det er fastlagt i den politiske aftale fra juni 2009, der udgør grundlaget for Helhedsplan Gellerup. Sammen med nybyggeri skal dette føre til, at andelen af almennyttige familieboliger på længere sigt bringes ned til 30 %. Continue reading Manipulation og spin vedr. Helhedsplan Gellerup

Eid mubarak

Eid mubarak

Jeg var ude at handle i dag, og jeg købte sådan en ting, I ved nok, hvor ekspedienten skal underskrive kvitteringen.

Min ekspedient var noget mere brun end jeg, og han underskrev sig med Ahmed.

“Hav en god dag”, sagde han. “Tak”, svarede jeg, “og glædelig eid til dig, hvis du da fejrer den”.

“Tak”, sagde han, “Det gør jeg. Det var dejligt at høre”.

Et smil bredte sig og varerede helt ind i den næste ekspedition. Selv var jeg lige ved at tude. Continue reading Eid mubarak

TV2 Østjylland ghettoiserer Gellerup

Det er godt, vi har TV2 Østjylland. For nu ved jeg, at jeg har skrevet under mod nedrivning pga. en irrationel frygt, og at jeg derfor ikke mente det alligevel. Det fremgår af et nyhedsindslag i går tirsdag d. 24/8 2010.

Beboerne i Gellerupparken har simpelthen skrevet under mod helhedsplanen, fordi vi fejlagtigt tror, at vi bliver sat på gaden. Det nævnes både i selve indslaget og i indledningen til det.

Det er altså ikke engang nødvendigt at lave en danskfaglig analyse af TV2 Østjyllands dækning af et problem, som det ikke fremgår, hvem har rejst. Konklusionen er klar: Vi beboere har skrevet under imod nedrivning, fordi vi er bange og uvidende! Continue reading TV2 Østjylland ghettoiserer Gellerup