Helhedsplan og moské I

Læserbrev i Skræppebladet – kommentar til Gert Bjerregaard, tidl. rådmand for Venstre:

Kære Gert Bjerregaard

Du har et debatindlæg i Skræppebladets septembernummer.

Her svarer du på et tidligere indlæg af Johanne Heilskov, hvori hun argumenterer for, at beboersammensætningen i Gellerup skal ændres, og at dette bl.a. skal foregå ved at indføre racediskrimination.

Vi noterer os, at du erklærer dig ”ganske enig” i hendes synspunkter vedr. ændring af beboersammensætningen, uden at du lægger afstand til det forslag, at ”fremmede” ikke skal have adgang til at bosætte sig i Gellerupparken. Continue reading Helhedsplan og moské I

Hvad BT valgte ikke at bringe

Undskyld Per Ramsdal!

Det er løgn, at politiet brød dørene op og brasede ind i kirken i kampuniform med knipler den nat, hvor de ryddede Brorsons Kirke.
Og det er løgn, at Per Ramsdal har påstået det!

Med sætningen ”Sådan lød påstanden”, omgår Marie Joo Kim Jensen da også behændigt injurielovgivningen i den lille artikel, der lørdag d. 29. august ledsager BT´s klip fra politiets film fra aktionen og den tilhørende afstemning: ”Hvilken version af forløbet i Brorsons Kirken tror du på? Politiets? Præstens?” Continue reading Hvad BT valgte ikke at bringe

Tænk, hvis nu de tror, jeg er muslim!

Forestil dig følgende:

Du anskaffer dig eller finder et tørklæde, tager det på hovedet og binder det, så det ser autentisk ud. Du iklæder dig hijab. Du får nu taget et billede og bruger det på FB som dit profilbillede.

Hijab stylet af min palæstinensiske veninde

Hvad sker der? Indeni dig altså?
Bliver du, som jeg gjorde, et kort øjeblik bekymret for, hvad dine FB-venner vil tro og tænke om dig?
Er det muligt, at du et kort øjeblik mærker frygten for, om de nu vil lægge afstand til dig og tale om dig bag din ryg? Er det muligt, at du lige ville nå at mærke det i maven, og at du genkender følelsen fra andre situationer i dit liv? Continue reading Tænk, hvis nu de tror, jeg er muslim!

Jyllands-Posten uden for pædagogisk rækkevidde?

Nedenstående blev i lettere forkortet og redigeret form bragt i den trykte udgave af JP Århus lørdag d. 14/3:

I lederen d. 20/2 2009 forholder JP Århus sig kritisk til evt. videoovervågning i bl.a. Gellerup:
”Om de mange kameraer oven i købet kan skabe øget sikkerhed og en større opklaringsprocent, når forbrydelserne er sket, har vi til gode at se dokumenteret.”

Der ironiseres endvidere indledningsvis over, at forslaget om videoovervågning ”… af både Brabrand Boligforening, de århusianske politikere, politiet og lokalbefolkningen (er) blevet modtaget med en jubel, som ville have været utænkelig, ja nærmest absurd for blot et par årtier siden.” Continue reading Jyllands-Posten uden for pædagogisk rækkevidde?

Forbud mod hensyntagen til minoriteter?

Endnu et assimilationskrav

Folkeskolelovens § 1. stk. 3 lyder:

“Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”

Vi lever fortsat i et demokrati.

D. 19/2 2009 (i torsdags) fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag i folketinget, hvor den afsluttende formulering i resumet lyder som følger:

“Forbud mod, at regeringen, kommunerne, folkeskoler m.fl. tager særlige hensyn til elever med anden kulturel baggrund end dansk i folkeskoleregi”.

Se, det er lovreligion i praksis!

Link til kilde er desværre dødt. Man kan søge på ft.dk

Borgerkrigslignende tilstande i Gellerup?

Jyllands-Posten. Igen

I forgårs skrev jeg et indlæg, som bl.a. omhandlede mediernes overdrevne fremstilling af problemerne i Gellerup og den pris, som de unge betaler for det.

Den efterfølgende debat udviklede sig bl.a. til en diskussion om, hvorvidt medierne overhovedet overdriver, eller om det forholder sig sådan, at jeg ikke kan se, HVOR slemt det er, fordi jeg bor midt i det og har vænnet mig til det så at sige…

I går skrev JP Århus så bl.a. følgende i lederartiklen:

“Området, som de hærger i, er blandt andet kendetegnet ved, at politipatruljer ikke tør bevæge sig ind i det uden udrustning som til en mindre borgerkrig. For ikke at provokere holder de sig så hellere væk…” Continue reading Borgerkrigslignende tilstande i Gellerup?

Stil krav til muslimer?

Sarkasme kan forekomme!

Vi må vedgå os, at nogle mennesker simpelthen er klogere og tættere på sandheden end andre – og det er på tide, at vi indskrænker mulighederne for indflydelse og rettighederne generelt for dem, der ganske enkelt bare ER dummere og længere væk fra den absolutte sandhed.

Derfor hilser jeg også DF´s nyeste forslag om 5 krav til muslimer velkomment!
Blot synes jeg, at de giver den alt for lidt gas, og jeg vil derfor tillade mig at komme med forslag til et par tilføjelser. Continue reading Stil krav til muslimer?

Svar fra JP

Så har jeg fået svar fra JP vedr. mit indlæg fra i forgårs.

Af svaret fremgår det som ventet, at læserkommentarerne ikke er et udtryk for avisens holdninger, og at kommentarerne tjekkes løbende og fjernes, hvis de ikke er i tråd med retningslinierne, som så også listes.

Lederartiklen nævnes ikke, og jeg opfordres til igen at melde tilbage, hvis jeg oplever noget lignende.

Hertil har jeg svaret: Continue reading Svar fra JP

Mere løgn – eller “Tak til Jyllands-Posten”

JP og muslimerne

”I ghettoerne har vi styr på muslimerne og har størst mulighed for at isolere og nedkæmpe dem når den dag kommer. Og den kommer.”

”… Lad dem blive i ghettoen, så vi slipper for at få dem som naboer.”

”… få dem spredt ud … hvor hele danmark kan blive forpestet…”

”… Muslimerne skal fjernes og sendes ad h.. til, til den middelalder de kommer fra.” Continue reading Mere løgn – eller “Tak til Jyllands-Posten”

Nu skal udlændingene testes

…i Århus. Overskriften henviser i al sin enkelhed til, at en af de piger, som jeg var sammen med i går, fortalte, at hun og alle andre udlændinge på hendes skole og i resten af kommunen for tiden deltager i en række tests. Det siger hendes lærer selv…

Jeg blev noget overrasket over, at HUN skulle deltage i de test!?? De er jo for udlændinge… Og hun er altså født i Danmark og er dansk statsborger…

Lad blot dette være en opfordring til, at ikke mindst de, der underviser i sprog, udviser netop sproglig opmærksomhed – ordet skaber det, det nævner!

24/11 2020: Bemærk nedenstående kommentarer fra Amila Jasarevic, som er lingvist