Borgerkrigslignende tilstande i Gellerup?

Jyllands-Posten. Igen

I forgårs skrev jeg et indlæg, som bl.a. omhandlede mediernes overdrevne fremstilling af problemerne i Gellerup og den pris, som de unge betaler for det.

Den efterfølgende debat udviklede sig bl.a. til en diskussion om, hvorvidt medierne overhovedet overdriver, eller om det forholder sig sådan, at jeg ikke kan se, HVOR slemt det er, fordi jeg bor midt i det og har vænnet mig til det så at sige…

I går skrev JP Århus så bl.a. følgende i lederartiklen:

“Området, som de hærger i, er blandt andet kendetegnet ved, at politipatruljer ikke tør bevæge sig ind i det uden udrustning som til en mindre borgerkrig. For ikke at provokere holder de sig så hellere væk…”

Og i dag skriver Politidirektør Jørgen Ilum bl.a. i et læserbrev:

“Denne beskrivelse er meget langt fra virkeligheden. Situationen er den, at såvel lokalpolitiet i Gellerup som politiet fra andre afdelinger i Østjyllands Politi dagligt færdes og løser politimæssige opgaver i Gellerupområdet i den sædvanlige politibeklædning, uden at det giver anledning til problemer.”

Interessant betragtning i øvrigt, at jeg ikke skulle kunne se problemerne, fordi jeg har vænnet mig til dem, og at jeg bagatelliserer dem, hvis jeg alligevel får øje på dem. Som nævnt så peger jeg bl.a. i det omtalte TV-indslag på, at der i meget høj grad er brug for at tage fat på det forebyggende sociale arbejde.

Men OK! Lad os bare anlægge samme synsvinkel på racismen i Danmark:

Vi har vænnet os så meget til den, at vi ikke kan få øje på den, og sker det alligevel, ja så bagatelliserer vi den…?

Kilder:

Populær beluring

Politiets arbejde – Myter eller virkelighed

Note: Også Jyllands-Posten læner sig op ad de propagandametoder, som nazisterne anvendte. Hvordan kan nogen fortsat være blind for, at dette har fået konsekvenser for helhedsplanen?