Velkommen på min nye hjemmeside. Den er fortsat under opbygning, men med tiden vil man kunne finde det meste af indholdet fra “Med inspiration fra Gellerup” og “Funktionelle lidelser – sidder det hele i hjernen”. Tak for din tålmodighed!
I går eftermiddags var jeg omkring City Vest ved Gellerup.
Da jeg bagefter forsigtigt bakker ud af min bås på parkeringspladsen, når jeg lige akkurat at rette min bil op, men jeg er stadig noget langt ovre i venstre side, da en bil kommer kørende mod mig med al for højt fart til en parkeringsplads. Jeg bliver forskrækket og direkte bange, da føreren af bilen fortsætter med næsten samme fart og presser den ind mellem mig og rækken af parkerede biler på min venstre hånd. Han griner og morer sig synligt. I et glimt når jeg også at blive vred.
Jeg var ude at handle i dag, og jeg købte sådan en ting, I ved nok, hvor ekspedienten skal underskrive kvitteringen.
Min ekspedient var noget mere brun end jeg, og han underskrev sig med Ahmed.
“Hav en god dag”, sagde han. “Tak”, svarede jeg, “og glædelig eid til dig, hvis du da fejrer den”.
“Tak”, sagde han, “Det gør jeg. Det var dejligt at høre”.
Et smil bredte sig og varerede helt ind i den næste ekspedition. Selv var jeg lige ved at tude. Continue reading Eid mubarak
Det er søndag og sommertid. Jeg hørte godt kirkeklokken i morges, men jeg syntes ærligt talt, at det var en time for tidligt.
Lidt vasketøj og ½ opvask, er det blevet til, men det kunne godt være mere…
Nu har jeg alligevel taget en pause. To af mine sædvanlige små besøgsvenner har lige været her for at sige hej, og nu sidder jeg med endnu en kop kaffe og kigger ud ad køkkenvinduet: Continue reading Situationsbillede fra Gellerupparken
Det er en af disse sommeraftener, hvor mine tanker og følelser buldrer af sted. Der har i løbet af dagen været så meget tryk på, at jeg indimellem har befundet mig på grænsen af stivnet afmagt. Dæmoniseringen og dehumaniseringen af muslimer i medier og politik er overvældende.
Hvis jeg kunne, løb jeg 10 km. Jeg griber i stedet mine stavgangstænger og bevæger mig ud i Parken. Bevægelsen gør godt. De sidste solstrejf, fuglesang, børns leg og kvinder i ro og balance gør også godt. Jeg hører til her. Løsner op og mærker igen.
Jeg er nu næsten hjemme og bevæger mig op ad bakken på stien ved Gudrunsvej. Et stykke fremme står en større knægt, som jeg ikke kender, bøjet over en mindre drengs omvendte cykel. Han er fordybet i at sætte kæden på. Her er der tradition for, at de store tager sig af de små. Der breder sig en varme og en glæde i mig, og jeg udbryder spontant: ”Hvor ser det dejligt ud!”. Continue reading Så du smerten Nicolai?
Det er ganske vist! Og konceptet baserer sig bl.a. på følgende:
”I ghettoerne har vi styr på muslimerne og har størst mulighed for at isolere og nedkæmpe dem når den dag kommer. Og den kommer.”
”… Lad dem blive i ghettoen, så vi slipper for at få dem som naboer.”
”… få dem spredt ud … hvor hele danmark kan blive forpestet…”
”… Muslimerne skal fjernes og sendes ad h.. til, til den middelalder de kommer fra.” Continue reading Mere løgn – eller “Tak til Jyllands-Posten”
Det hænder, at jeg begår den dumhed at læse et indlæg på en af de højreekstremistiske islamofobiske blogs. Og det ER en dumhed. Jeg får det lige dårligt hver gang.
Mens et par af mine venners børn lå godt gemt under tæpper på sofaen og så TV her i formiddags, sad jeg her ved PC´en og lavede en søgning på mit boligområde.
Endnu engang kunne jeg se mine naboer, bekendte, familiemedlemmer og nogle af mine nærmeste venner omtalt som værende notorisk voldelige og terrorister pr. definition. De er umennesker. Alene pga. deres religion.
Jeg begynder bogstaveligt talt at ryste og får kvalme. Det er modbydeligt. Der er fare for, at had, løgn og bedrag langsomt sniger sig ind under huden på os og får magt. Continue reading Hadefuldt løgn og bedrag
I mellemøsten er der efter sigende ikke den store tradition for at fejre fødselsdag…
…men til gengæld for overdådige kager.
Kulturmøde i hverdagen.
Ramadanen nærmer sig sin afslutning, snart er der Eid, og der er højtidsstemning i nabolaget.
Da jeg i dag kørte ned for at handle, kom der en lang kortege af lastbiler fra Nordisk Tivolipark (tror jeg nok, de hedder 😉 ) Det gav mig flashback til sidste års Eid og den gode stemning i min gamle opgang, og jeg fik igen lidt flytteblues…
For et halvt år siden er jeg flyttet fra en lillebitte lejlighed til en kæmpestor, og det er på mange måder helt fantastisk. Især har jeg i løbet af forår og sommer nydt mine altaner, og de store vinduer med skydedøre, som giver masser af lys og udefornemmelse. Continue reading Så kom da tivoli
