Det er søndag og sommertid. Jeg hørte godt kirkeklokken i morges, men jeg syntes ærligt talt, at det var en time for tidligt.
Lidt vasketøj og ½ opvask, er det blevet til, men det kunne godt være mere…
Nu har jeg alligevel taget en pause. To af mine sædvanlige små besøgsvenner har lige været her for at sige hej, og nu sidder jeg med endnu en kop kaffe og kigger ud ad køkkenvinduet: Continue reading Situationsbillede fra Gellerupparken
For et ganske lille øjeblik siden ringede fire skønne unger på min dør: To piger med arabisk baggrund, en med somalisk baggrund og en med hhv. en dansk og en arabisk forælder.
De var løbet ”den lange vej” fra min gamle gade til min nye for at sige hej, aflevere et gækkebrev og i dag nok mest af alt med udsigten til, at de her på falderebet kunne redde sig et påskeæg!
Klokken ringede, mens jeg sad og læste følgende: “Dem og os, det er mentaliteten. Det er ummaen mod rosset, det er ned med Danmark, som tillader sig at tegne alt muligt og endnu ikke har fået afskaffet sparegrisen i alle landets banker…” På Jette Plesner Dalis blog. Continue reading Løgn, landsforrædderi og et gækkebrev
Det er en af disse sommeraftener, hvor mine tanker og følelser buldrer af sted. Der har i løbet af dagen været så meget tryk på, at jeg indimellem har befundet mig på grænsen af stivnet afmagt. Dæmoniseringen og dehumaniseringen af muslimer i medier og politik er overvældende.
Hvis jeg kunne, løb jeg 10 km. Jeg griber i stedet mine stavgangstænger og bevæger mig ud i Parken. Bevægelsen gør godt. De sidste solstrejf, fuglesang, børns leg og kvinder i ro og balance gør også godt. Jeg hører til her. Løsner op og mærker igen.
Jeg er nu næsten hjemme og bevæger mig op ad bakken på stien ved Gudrunsvej. Et stykke fremme står en større knægt, som jeg ikke kender, bøjet over en mindre drengs omvendte cykel. Han er fordybet i at sætte kæden på. Her er der tradition for, at de store tager sig af de små. Der breder sig en varme og en glæde i mig, og jeg udbryder spontant: ”Hvor ser det dejligt ud!”. Continue reading Så du smerten Nicolai?
Læserbrev i Skræppebladet – kommentar nr. 2 til Gert Bjerregaard, tidl. rådmand for Venstre:
Kære Gert Bjerregaard
Af dit svar til os i sidste nummer af Skræppebladet (læs indlæg og GB´s svar her) kan vi forstå, at du mener, at vi trækker debatten ned på et overordentligt lavt niveau, hvilket du ikke vil bidrage til, og at vi tager dig til indtægt for synspunkter, som er udtrykt af en for dig ukendt læserbrevsskribent.
Derfor vil vi gerne præcisere:
Vi tager dig ikke til indtægt. Vi spørger heller ikke, om du går ind forslaget om, at såkaldte ”fremmede” ikke skal have adgang til at bosætte sig i Gellerupparken. Continue reading Helhedsplan og moské II
Læserbrev i Skræppebladet – kommentar til Gert Bjerregaard, tidl. rådmand for Venstre:
Kære Gert Bjerregaard
Du har et debatindlæg i Skræppebladets septembernummer.
Her svarer du på et tidligere indlæg af Johanne Heilskov, hvori hun argumenterer for, at beboersammensætningen i Gellerup skal ændres, og at dette bl.a. skal foregå ved at indføre racediskrimination.
Vi noterer os, at du erklærer dig ”ganske enig” i hendes synspunkter vedr. ændring af beboersammensætningen, uden at du lægger afstand til det forslag, at ”fremmede” ikke skal have adgang til at bosætte sig i Gellerupparken. Continue reading Helhedsplan og moské I
Du anskaffer dig eller finder et tørklæde, tager det på hovedet og binder det, så det ser autentisk ud. Du iklæder dig hijab. Du får nu taget et billede og bruger det på FB som dit profilbillede.
Hvad sker der? Indeni dig altså?
Bliver du, som jeg gjorde, et kort øjeblik bekymret for, hvad dine FB-venner vil tro og tænke om dig?
Er det muligt, at du et kort øjeblik mærker frygten for, om de nu vil lægge afstand til dig og tale om dig bag din ryg? Er det muligt, at du lige ville nå at mærke det i maven, og at du genkender følelsen fra andre situationer i dit liv? Continue reading Tænk, hvis nu de tror, jeg er muslim!
Vi må vedgå os, at nogle mennesker simpelthen er klogere og tættere på sandheden end andre – og det er på tide, at vi indskrænker mulighederne for indflydelse og rettighederne generelt for dem, der ganske enkelt bare ER dummere og længere væk fra den absolutte sandhed.
Derfor hilser jeg også DF´s nyeste forslag om 5 krav til muslimer velkomment!
Blot synes jeg, at de giver den alt for lidt gas, og jeg vil derfor tillade mig at komme med forslag til et par tilføjelser. Continue reading Stil krav til muslimer?
Det hænder, at jeg begår den dumhed at læse et indlæg på en af de højreekstremistiske islamofobiske blogs. Og det ER en dumhed. Jeg får det lige dårligt hver gang.
Mens et par af mine venners børn lå godt gemt under tæpper på sofaen og så TV her i formiddags, sad jeg her ved PC´en og lavede en søgning på mit boligområde.
Endnu engang kunne jeg se mine naboer, bekendte, familiemedlemmer og nogle af mine nærmeste venner omtalt som værende notorisk voldelige og terrorister pr. definition. De er umennesker. Alene pga. deres religion.
Jeg begynder bogstaveligt talt at ryste og får kvalme. Det er modbydeligt. Der er fare for, at had, løgn og bedrag langsomt sniger sig ind under huden på os og får magt. Continue reading Hadefuldt løgn og bedrag
Morten Dreyer (MD) postede i går et indlæg på Stiftenblog, hvor han stiller sig uforstående overfor, at DF´s seneste annoncekampagne skulle være udtryk for en hetz. Det er nemlig ikke DF men Retten i Århus, der har fundet på det med burkaen, påstår han:
Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med trafikmåling, for at kunne udvikle bedre brugeroplevelser.
Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.