Udtynding af beboere er landspolitik
I går d. 19/11 2010 blev der annonceret en endelig politisk aftale om Helhedsplan Gellerup. Den ligger helt i forlængelse af såkaldt kombineret udlejning, der har til formål at holde mennesker uden tilknytning til arbejdsmarkedet ude af de såkaldte ghettoer, men nu skal der sættes mere håndfast ind med direkte udtynding af de boliger, som de forkerte bor i.
Aftalen kan uden videre ses som det det første skridt i regeringens “ghettoudspil” “Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfund i Danmark” som blev lanceret d. 26/10 2010.
Allerede i 2004 kom den daværende regering med en “Strategi mod ghettoisering”.
Det første kontante eksempel på “udtynding” kan så ses i den endelige politiske aftale om Helhedsplan Gellerup, der i går blev indgået mellem partierne i Århus Byråd (EL og DF undtaget) og Brabrand Boligforening: Tre boligblokke skal rives ned, flere skal bygges om og mindst en skal sælges. Koste hvad det vil. Andelen af almene familieboliger skal inden 2030 bringes ned på 30%. Det er fastlagt i aftalen fra d. 23. juni 2009. Udtyndingspolitikken har bredt sig helt ud til SF, og i går blev det endeligt.
“Ikke-vestlige” beboere skal spredes
Jeg har imidlertid forsøgt at sætte mig ind i deres tankegang.
Hvis målet med helhedsplanen er at omdanne Gellerup fra et boligområde til en såkaldt “multifunktionel bydel” med blandede funktioner og en bygade, er der god fornuft i at rive den blok ned, der vil komme til at ligge på tværs af den kommende bygade.
At nedrive yderligere to og at tynde ud i det hele taget, er imidlertid i direkte modstrid med denne tænkning. Omdannelse til en “multifunktionel bydel” kræver nemlig også ifølge bl.a. de arkitekter, der lavede de første tegninger over et nyt Gellerup, en fortætning af bebyggelsen og befolkningstilvækst i området.
Aftalen handler således på trods af pynt og moderation først og fremmest om spredning og udtynding. Den er et overgreb.
Markante markeringer og hård kurs overfor ”de utilpassede ikke integrationsvillige beboere med ikke-vestlig baggrund” er der uden tvivl stemmer i og det styrker fællesskabsfølelsen i majoritetsbefolkningen.
Men vi vil jo alle gerne se os selv som ordentlige mennesker, og den såkaldte tryghedsgaranti, der giver beboere, der tvinges ud af deres hjem, en mulighed for en bolig i området, er nok nødvendig for at få flertallet af vi beboere til at sluge det hele? I hvert fald er det, hvad der bliver lovet.
Indlægget er lettere redigeret d. 6/12 2020.
