Jeg var ude at handle i dag, og jeg købte sådan en ting, I ved nok, hvor ekspedienten skal underskrive kvitteringen.
Min ekspedient var noget mere brun end jeg, og han underskrev sig med Ahmed.
“Hav en god dag”, sagde han. “Tak”, svarede jeg, “og glædelig eid til dig, hvis du da fejrer den”.
“Tak”, sagde han, “Det gør jeg. Det var dejligt at høre”.
Et smil bredte sig og varerede helt ind i den næste ekspedition. Selv var jeg lige ved at tude.
Fordi det ikke burde være noget særligt. Og fordi jeg kom i kontakt med de følelser, JEG har, i forbindelse med at blive set og anerkendt, som den jeg er. Og det modsatte…
Jeg anbefaler Rune Engelbreth Larsens reportage fra ramadanmiddagen på Christiansborg.
