Indlæg i Jyllands-Posten søndag d. 20/4 2010:
D. 11/4 har Ibrahim Gøkhan (IG) et læserbrev i JP med titlen ”Danskheden og de danske værdier”, og d. 15/4 angriber Per Dalgaard (PD) ham så for at ville afskaffe det danske demokrati i et læserbrev med titlen ”Gøkhan og demokratiet”.
PD´s svar er både i indhold og form et skoleeksempel på den højrefløjspropaganda, der udspys så meget af for tiden, og der er tale om temmelig effektiv manipulation.
Selve grundskabelonen for læserbrevet og de mange lignende indlæg og udtalelser er, at landets sikkerhed er i fare, og truslen kommer indefra – fra en befolkningsminoritet.
Det er set før. I nyere tid er det muslimerne, som er blevet udskreget til at repræsentere truslen – mine naboer her i Gellerup er blevet mine fjender.
Argumentationskneb
For at overhovedet af nå frem til dette budskab og for at underbygge det anvender PD en række argumentationskneb:
Han generaliserer groft og skelner ikke mellem muslimer og islamister. I stedet anvender han udtryk som ”Det muslimske samfund” og gør brug af ”man”. Dermed efterlades læseren med det indtryk, at muslimer generelt er fjender af danskere, Danmark og danskhed.
Han spiller på frygt, vrede og fordomme ved f.eks. at hævde, at ”nedturen for Danmark er begyndt”, at IG ønsker at pådutte danskerne et livssyn ”som det man har i Mellemøsten, Saudi-Arabien og Pakistan” og ved at hævde, at de tørklædeklædte kvinder betragter os andre som urene.
Han tillægger sin ”modstander” synspunkter, som han ikke har givet udtryk for, og på baggrund af al dette, kan han nu profilere og hævde sig selv og sit parti, som forsvarer af demokratiet og Danmark i det hele taget og som de, der tilbyder tryghed og imødekommer danskernes retfærdig vrede, når vi af disse fremmede dømmes forkerte.
Han lukrerer og tager patent på en norm og selvfølgelighed: De grundlæggende demokratiske værdier.
Det er rigtigt grimt! Og det virker… Paradoksalt nok er det en af de ting, som IG beklager i sit læserbrev.
Tilbage til virkeligheden
Og en løgn BLIVER altså ikke til sandhed ved at blive gentaget!
Det er fantastisk, at PD og hans ligesindede bliver ved med at tolke koranen som Osama bin Laden, at tage patent på den tolkning og at sætte folk omkring mig i bås herefter. Det er de mest fantastiske ting, som mennesker jeg har kendt i en årrække nu pludseligt er begyndt at mene.
Tag nu bare den om kvinderne med ”det fundamentale tørklæde”: De mener tilsyneladende, at jeg er beskidt!? Utroligt. I virkeligheden ser det sådan ud, at de inviterer mig med til bords til såvel hverdag som højtider, at de kysser mig og krammer mig, at de omtaler mig som familie, at de uden videre overlader mig alene med deres mænd og overlader deres børn i min varetægt… Jo. Jeg er altså en helt almindelig lyshåret dansk kulturkristen.
Man skal høre meget, før ørerne falder af!
Note 10/8 2010
Historien fik et pinligt efterspil, idet IG blev afsløret i i vid udtrækning at have kopieret en andens tekst. Av!
Mindst lige så pinligt blev det så for Per Dalgaard, og på Stiftenblog skrev jeg:
“Gad vide, om han også vil tillægge en etnisk dansk radikal politiker det synspunkt, at demokratiet er et misfoster, og at sharia er bedre? At hun ønsker, at udskifte danskernes livssyn med et af de ”uduelige” fra Mellemøsten, Saudi-Arabien eller Pakistan”?
Gad vide, om han nu skriver et nyt indlæg, hvor han spørger, hvad ”…den mand (kvinde) dog laver i et dansk demokrati…”?
Det er helt naturligt og fuldstændig menneskeligt, at læseren tager afsenderen i betragtning, når vi tolker en tekst. Og når den handler om danskhed og danske værdier, har det indflydelse på, hvordan vi læser den, om forfatteren er muslimsk indvandrer eller etnisk dansker.
– det usmagelige består i at udnytte denne mekanisme, som PD gør det.”
———————
Per Dalgaard vælger at svare, og jeg kommenterer igen. Læs det her.
Se også “Opskrift på effektiv propaganda I”
Det oprindelige læserbrev findes desværre ikke længere frit tilgængeligt på Nettet.
