Forestil dig følgende:
Du anskaffer dig eller finder et tørklæde, tager det på hovedet og binder det, så det ser autentisk ud. Du iklæder dig hijab. Du får nu taget et billede og bruger det på FB som dit profilbillede.
Hvad sker der? Indeni dig altså?
Bliver du, som jeg gjorde, et kort øjeblik bekymret for, hvad dine FB-venner vil tro og tænke om dig?
Er det muligt, at du et kort øjeblik mærker frygten for, om de nu vil lægge afstand til dig og tale om dig bag din ryg? Er det muligt, at du lige ville nå at mærke det i maven, og at du genkender følelsen fra andre situationer i dit liv?
Hvis ja, er det værd at have i baghovedet, næste gang hetz-ideologerne skriger “offermentalitet”, i tilfælde, hvor nogen peger på reel diskrimination eller hadefuld propaganda, eller når f.eks. en stærk og selvstændig kvinde i hjemmeværnet hånes og forsøges hængt ud som et ”stakkels offer”.
Effekten er ikke til at tage fejl af: Fokus fjernes fra det, der reelt finder sted, og der gives anledning til og grønt lys for yderligere hån og foragt. Det er dobbelt diskrimination – offeret har heller ikke ret til at have reaktionen på krænkelsen.
Det er let og meget menneskeligt at lukke øjnene for den stadige vedvarende strøm af hån og had, og hvad dette gør ved mennesker, og det er svært at tro, at det anno 2009 er del af en bevidst, virkningsfuld og veltilrettelagt strategi.
Derfor denne opfordring til – blot et kort øjeblik – at vende blikket indad og være åben overfor det, der MÆRKES her – vores egen smerte! Der er næppe nogen, der er gået ram forbi…
