Mere DF-manipulation!
Morten Dreyer (MD) postede i går et indlæg på Stiftenblog, hvor han stiller sig uforstående overfor, at DF´s seneste annoncekampagne skulle være udtryk for en hetz. Det er nemlig ikke DF men Retten i Århus, der har fundet på det med burkaen, påstår han:
”Århus Ret fandt, at det er en kvalifikation i sig selv i en dansk retssag, at være aktiv forkyndende muslim iklædt Burka”.
Det danske retsvæsen er infiltreret af muslimer, så både burkabilledet og teksten ”Giv os Danmark tilbage” er altså et udtryk for en allerede eksisterende virkelighed! ???
MD har endnu ikke oplyst sin kilde, selvom jeg har bedt om det, og det viser sig da også, at indholdet i hans indlæg er akkurat lige så løgnagtigt som indholdet i annoncekampagnen:
Det er Århus Kommune, der i april sidste år har annonceret efter nye jurymedlemmer og domsmænd, fordi disse indtil da var domineret af etnisk danske mænd i 60-årsalderen. I øvrigt med succes.
Målet var at opnå en større repræsentativitet i forhold til befolkningssammensætningen – just præcis som jeg har antaget i min kommentar til hans indlæg!
Burkaen er hverken Århus kommunes eller rettens opfindelse – det er Ritzaus! Og den optræder i øvrigt sammen med hættetrøjer og høje hæle:
”Der er for få burkaer, hættetrøjer og høje hæle i de danske retssale”.
Hvor langt vil det parti gå? Herre giv mig mere vantro!
Morten Dreyers indlæg her.
To artikler fra TV2 Østjylland her og her