I mellemøsten er der efter sigende ikke den store tradition for at fejre fødselsdag…
…men til gengæld for overdådige kager.
Kulturmøde i hverdagen.
Kulturmøde
Month: september 2008
Hvor tolerante er vi lige?
Det, vi ikke gør
Jeg går ned ad gågaden i en provinsby i Jylland. Imod mig kommer et ungt par med et barn i klapvogn, kvinden bærer tørklæde.
De smiler begge og hilser på mig, så jeg hilser selvfølgelig også på dem.
Men jeg undrer mig: Hvor kender de mig fra? Jeg mindes ikke at have set dem før. Continue reading Hvor tolerante er vi lige?
Så kom da tivoli
Optræk til Eid-fest
Ramadanen nærmer sig sin afslutning, snart er der Eid, og der er højtidsstemning i nabolaget.
Da jeg i dag kørte ned for at handle, kom der en lang kortege af lastbiler fra Nordisk Tivolipark (tror jeg nok, de hedder 😉 ) Det gav mig flashback til sidste års Eid og den gode stemning i min gamle opgang, og jeg fik igen lidt flytteblues…
For et halvt år siden er jeg flyttet fra en lillebitte lejlighed til en kæmpestor, og det er på mange måder helt fantastisk. Især har jeg i løbet af forår og sommer nydt mine altaner, og de store vinduer med skydedøre, som giver masser af lys og udefornemmelse. Continue reading Så kom da tivoli
BAH BUH * BAH BUH * BAH BUH
Øjebliksreportage fra et kriminalitetshærget parallelsamfund hvor bomber og mordtrusler fyger om ørerne
Solen skinner over Parken, og jeg sidder alt for meget på computeren, som nogle af børnene siger. Så jeg kaster mig ud i det. Det er farligt. Det er jeg sikker på, for det skriver de selv i avisen! Men jeg SKAL altså ud nu…
Jeg griber min jakke og bevæger mig ned ad trappen. Næppe er jeg kommet udenfor døren, før jeg bliver overfaldet af en flok mindreårige koransoldater. Continue reading BAH BUH * BAH BUH * BAH BUH
Endnu en kriminel perker
Med hilsen fra en 17-årig i Gellerup – jeg har lånt et brev:
Er alle i Gellerup kriminelle?
Kriminaliteten bliver ofte meget omtalt i Gellerupparken af medierne. De og mange andre mener, at ude i Gellerup er de fleste kriminelle, som begår kriminalitet, voldtægt osv., og som skal straffes hårdt eller sendes ud af landet. Der mener jeg, at de tager fejl af os (mig).
Jeg er en af de personer, der er født og opvokset i Danmark, og som på et ret godt plan ved noget om miljøet. Continue reading Endnu en kriminel perker
Så er man da noget…
Om såkaldt indvandrerkriminalitet
Hvis ikke jeg hører til i min familie, hvis mine forældre skammer sig over mig, fordi jeg ikke kan indfri deres forventninger til mig, hvis de ikke ser, hører og forstår mig, og hvis jeg ikke kan bruge dem som rollemodeller…
Hvis ikke jeg hører til i skolen, men som så mange andre har måttet opgive allerede på mellemtrinnet og måske allerede i indskolingen, og nu sidder time efter time og føler mig dum og uduelig og ofte ikke forstår en brik af, hvad der foregår… Continue reading Så er man da noget…
Min kosmopolitiske veninde. På 12
Om racisme og fordomsfrihed
Vi er ikke født racister. Vi er født med et nysgerrigt og åbent sind. Et tydeligt eksempel er, da et familiemedlems datter på et par år første gang så et andet familiemedlems kæreste. Han er afrikaner og meget mørk. ”Se”! Udbrød hun og pegede… I løbet af ganske kort tid var de hjertevenner.
Men børn er også sensitive, og meget hurtigt bliver vi påvirket af vores forældre. Ikke kun af det de siger, men i mindst lige så høj grad af det, de gør og udstråler. Måske bare et undvigende blik eller en hård tone som reaktion på ”de der muslimer”. De ”fremmede”. De ”anderledes”. Og det sætter dybe spor! Continue reading Min kosmopolitiske veninde. På 12
Hvad sker der med dig Danmark?
Der er nogle dage, hvor jeg egentlig har lyst til at skrive et indlæg men ender med bare at side og stirre ud i luften. Målløs og rystet over, at det virkelig står så slemt til i Danmark. Continue reading Hvad sker der med dig Danmark?
Min mestermaler
Det har været en af de der dage, hvor jeg har været træt af, at min piskesmældsskade forhindrer mig i at få det fra hånden, som jeg gerne vil.
Men så kom min mestermaler mig heldigvis til undsætning.
Hun er bare blevet rigtig god, og kan male træværk og kanter og det hele!
Men nu stopper vi for i dag, for jeg vil bevæge mig til ramadanmiddag i mit gamle nabolag… Ummm! Continue reading Min mestermaler
Arrangeret ægteskab?
En ung pige fortæller mig glædesstrålende, at hun har fået en kusine. Hendes farbror er blevet gift og har fået en datter.
Pigens mor og jeg, begynder nu nysgerrigt at diskutere, hvorvidt farbrorens ægteskab er arrangeret eller ej, og pigen blander sig i samtalen.
Det tror vi nok, at det er, men vi kan ikke helt regne det ud, og samtalen fortsætter en stund endnu. Pludselig sukker pigen højlydt, kigger på os og udbryder i et bestemt tonefald: ”Men de er glade for hinanden, og så er det vel det vigtigste. Ikke?!”
Jo. Det har hun ret i. Og så er dén samtale i øvrigt slut.
