Det, vi ikke gør
Jeg går ned ad gågaden i en provinsby i Jylland. Imod mig kommer et ungt par med et barn i klapvogn, kvinden bærer tørklæde.
De smiler begge og hilser på mig, så jeg hilser selvfølgelig også på dem.
Men jeg undrer mig: Hvor kender de mig fra? Jeg mindes ikke at have set dem før.
Senere på dagen falder 10-øren. Flere måneder forinden har jeg stået i kø i en tøjbutik sammen med kvinden. Det var varmt, og vi var trætte. Et kort sekund smiler vi til hinanden og udveksler et indforstået blik…
Min far samler en blaffer op, som er kommet for sent til bussen et sted i Nordvestjylland. Manden har mørkt hår og brune øjne, og taler endnu et ret begrænset dansk: ”Jeg kan godt lide dig”, siger han til min far. ”Tak”, svarer min far, ”men jeg forstår det ikke helt, for du kender mig jo ikke”. ”Jo, svarer manden, ”du har smilet til mig i bussen”. Det er måneder siden, min far har været med bussen…
Hos Tagkatten (tidl. Nationenblog) diskuteres det lige nu, hvorvidt Danmark og danskerne er tolerante overfor etniske minoriteter eller ej.
Et parameter er: Det vi IKKE gør.
Det diskuteres også, hvorvidt man kan tale om et tavst flertal.
Når et menneske kan huske dit ansigt måneder efter, I har udvekslet et smil, og oven i købet finder anledning til at hilse på dig eller kommentere det – ja så giver det et foruroligende klart billede af, hvad vi normalt IKKE gør, hvad flertallet normalt møder og ikke møder vores etniske minoriteter med, og det afspejler de menneskelige omkostninger ved at føle sig fremmed.
Et udtryksløst ansigt, en undvigende bevægelse, en hånlig tone eller et nedslået blik kan virke lige så stærkt som ”Skrid hjem perker”. Hånden på hjertet: Hvordan er ”tonen” i din omgangskreds?
At hævde, at de to eksempler er dokumentation for, at Danmark er intolerant, kommer jeg nok ikke ret langt med, men de illustrerer altså heller ikke just frisind og imødekommenhed!
Jeg har lige lavet en lang kommentar om det at “sætte ansigt på” over på min blog, som du henviser til.
Lidt sjovt, for jeg havde ikke læst dette, da jeg skrev den…….
Dine eksempler illustrerer forskellighed!
Danskerne (fy – generalisering) viser ikke følelser eller inderlig åbenhed overfor fremmede.
Det er en forskellighed! Men det gør det ikke til en ligegyldighed, – snarere noget af det, som indvandrerne lærer eller burde have lært om danskerne.
Min iranske frisør lider af udpræget “munddiarré” – der er snart ikke det, jeg ikke véd om hendes iranske familie.
Fint nok! Selvfølgelig lader jeg hende da snakke. Men jeg tager det ikke som en forpligtelse til at fortælle om min.
Forskellighed – er hvad det er.
@ Tagkat
Jeg havde ventet den her kommentar fra en eller anden 😀
Siden 1993 har jeg haft tæt kontakt til etniske minoriteter, og derfor har snakken om at være reserveret overfor det at være racist da også hyppigt været vendt. Buschaufføren ser måske også sur ud, fordi han har en dårlig dag…
Men alene at kalde det forskellighed rækker ikke! Jeg forestiller mig ikke, at din frisør opfatter dig som intolerant! Hun kan godt mærke, om der er kulde i bag dine manglende beretninger om din familie eller ej, og jeg gætter på, at du smiler, når du sætter dig i stolen med mindre du da har en dårlig dag, eller der er noget andet i vejen.
lidt stresset, har ikke fået kigget alle nye ud. Men sikken overraskelse, og en positiv en enda.
Med venlig hilsen en nu trofast læser
Well, tror efterhånden jeg har valgt, bare at smile og holde min kæft, når jeg støder på folk af ” 2.etnisk oprindelse end dansk ” jeg ikke kender ( dem jeg kender, kalder jeg så perkere, fordi det vil de nu selv helst have…… det er også pænt meget nemmere 🙂 ).
Hvorfor jeg så vælger at holde mund? jeg har bare været ude for, at mange af ” dem” er ret tyndhudet ( hvilket vel er forståeligt nok ), og derfor er ret hurtig til, at opfatte tingene som en fornærmelse. ( Måske fordi de har fået hældt lidt for meget lort i hovedet gennem tiden ).
Ex. Jeg var i Fakta, og stod og småsov mere eller mindre, og pigen der sad i kassen, minede mig om ( på en pæn og høflig måde ), at jeg manglede at betale 25 øre, hvorpå jeg udbryde ” det er sgu da godt du er vågen, når jeg bare står her og sover, en eller anden dag, glemner jeg mit eget hoved “. Hun så vitterligt ud som om, jeg havde givet hende årets skideballe.
Mit “udbrud” var helt og aldels møntet på mig, ikke på hende, det var jo ikke hende, der stod og snorkede midt i det hele. Men hun opfattede det åbenbart sådan, og det er ikke første gang, jeg har oplevet det.
@ Nightrider
Taaaak 🙂
@ Stuebirk
Min erfaring er, at du har fat i noget meget vigtigt her!
Som jeg allerede har skrevet et par gange, så er vi inde i en ond cirkel, som skal brydes, hvis vi skal finde ud af det sammen og problemerne med f.eks. de ustødte unge, ikke skal blive endnu større…
Tyndhudede og på vagt er, hvad rigtigt mange er, og jeg deler din opfattelse af årsagen.
Det er og bliver os, der har overskudet, som må bryde cirklen – uanset farve.
Historien med min far og blafferen, har jeg et par gange vendt med mine elever og kursister, og den vækker stor begejstring i retning af “Din far er en god mand”.
Når jeg så tilsvarende spørger: “Har du smilet til en dansker i dag?”, bliver det vanskeligere – men de der har overskudet til at gøre det, er jo med til at gøre en enorm forskel og ikke mindst at skabe en bedre tilværelse for sig selv.
Hvis du nu næste gang siger til pigen ved kassen, at du taler om dig selv, så kan du være med til at flytte kulturelle milepæle 😉
Alt andet lige, din blog er et ekstraordinært frisk pust!
Det er dog gevaldigt, som din livsenergi kan ligefrem skifte lyset på min skærm, i og med at mine øjne åbnes!
Jeg er med tiden blevet noget eksklusiv, dvs. mindre social. Altså, jeg opsøger ikke selskab så meget.
Men din formulering “det, vi ikke gør” får mig alligevel til at tænke:
“De mennesker er udsatte, svært belastede af sproglige mure osv.
Måske kunne jeg give lidt mere af mig selv og endda lære noget, der kunne gøre mig mindre afstandtagende og sky overfor mennesker I ALMINDELIGHED!”
Jeg har kendt junkier og alkoholikere, tosser og “tabere”, og er ærligt talt træt af den energi. Træt af at lukke alt ind og sætte mine egne perspektiver til side.
Det har jeg været i 20 år. Måske har jeg bare misforstået noget undervejs?
Jeg har prøvet at tale deres problemer væk, men de forstod det jo ikke. Jeg burde søge coaching og andre ting, som kunne hjælpe mig til at blive den autoritet, der kan give dem tørt på – og samtidig lære at skifte deres egen ble i flest mulige tilfælde!
Jeg er ikke typen, der kan udholde stanken af magt eller autoritet. Men jeg vil gerne lære at give folk tørt på på en måde, der ikke skader, men gavner dem, og får dem til at indse, at de sgu selv har dyret i hånden!
@KSN
Respekt! Og så mange gange tak 🙂
Vender lige tilbage, når jeg har lavet en kop kaffe mere, selvom jeg nok snart bliver koffeinforgiftet.
vi er jer og i er os. der er ingen cirkel. ingen farve. det onde der blir nævnt er masse hysteri og mammon -s-
Inspiration_fra_Gellerup
Gid det var såvel, at mundvigene vender ned af fordi vi forstår et signal eller genkender et ansigt vi har smilet til… bare det var såvel…Vi danskere er de dårligste til og integere… Muhammads ansøgning om en praktik plads bliver arkiveret lodret i papir kurvene og istedet ringer mester til uddannelses sted for og høre om det er muligt og få en etniske dansker i lære…
– Det handler om racisme ellers var problemerne ikke så store som de er her i landet også når vi bliver målt i forhold til andre lande…
IFG:
Jamen skal gerne deltage i, at flytte de omtalte pæle*G*
Et problem, jeg så løber på, lige der er, at jeg jo trods alt, er et forholdsvis høfligt menneske, og gerne vil undlade at fornærme folk. ( her kommer fordomme og misforståede kulturelle ting nok ind i billedet, men ingen er perfekte ).
Ex. En dame, iklædt det vi danskere så kalder en burka, men ikke er en burka, jeg kan bare ikke huske hva faen det så hedder, taber sin indkøbspose, og det hele ryger ud. Jeg træder til, og begynder at hjælpe hende med at samle varene op ( det er sådan noget jeg er opdraget til, uanset hvordan folk så ser ud, eller går påklædt ), hvorpå hun begynder næsten at skrige af mig. Jeg fatter ikke en brik af, hvad hun siger, men det er tydeligt, at hun på ingen måder bryder sig om, at jeg hjælper hende. Fair nok. Det fratager mig bare lysten til, at hjælpe “den slags” igen, for jeg må jo har fornærmet hende, på en eller anden vis, og da hun tydeligvis ikke talte dansk, kunne jeg ikke rigitg få en forklaring, eller forklare hende, at jeg såmænd bare ville hjælpe. Og jeg bryder mig altså ikke om, at blive skreget af.
Så man kan altså godt, blive en lille smule træt af, at være imødekommende og hjælpsom, når man får lort til tak. ( Hvilket jo så nok også er tilfældet for ” dem”, jeg synes bare ikke rigtig det er min opgave, at lege ambasadør for den gode integration. For at bruge en gamle forslidt traver ” jeg har jo trods alt, ikke bedt ” dem” om at slå sig ned her “. Jeg forsøger alt i alt, at behandle alle ens. ).
Kan du i øvrigt ikke hitte et ord, der kan erstatte ” mennesker af 2. etnisk oprindelse end dansk” “perker” og “dem”? det er enten for langt, eller en fornærmelse 😀
@ shokolotte
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er med 😉
@ storfornuften
80 % af arbejdsgiverne tager i større eller mindre grad etnisk baggrund i betragtning, når de skal have besat praktikpladser. For travl og træt til en kilde nu.
under tvang gør man næsten hvad som helst. såmænd -s- jeg ser ikke i farver. jeg ser mennesker.
folk er sultne kede og ekstremt vrede.
mange gider os slet ikke mere. man mærker det overalt. som stuebirk siger: tiden er til at overlade roret til dem af jer der kan.
jeg vil stadig smile og gøre mit. på afstand -s-
@ KSN
Jeg tror, jeg forstår, hvad du mener, når du siger, at du er “træt af den energi”. Jeg kender i al fald noget, der ligner.
Og når du skriver hhv. “Træt af at lukke alt ind og sætte mine egne perspektiver til side” og “jeg vil gerne lære at give folk tørt på på en måde, der ikke skader, men gavner dem, og får dem til at indse, at de sgu selv har dyret i hånden!” – så tænker jeg, at du har fat i den lange ende.
Min erfaring er nemlig, at jo bedre vi bliver til ikke at “lukke alt ind” og sætte os selv til side, jo bedre bliver vi også til at rette konstruktive spark i andres bagdele 😀
Jo bedre vi bliver til netop ikke at lade os trække med og ned af “dårlig energi”, men i stedet “blive hjemme i os selv” frem for at “overtage den anden”, og i stedet kan være sammen med os selv og den anden i det, der nu er – desto mere energi får vi, og desto bedre “hjælpere” bliver vi.
Al kontakt forudsætter grænser! At “flyde sammen” er dårlig (eller ingen) kontakt uanset hvilken relation, vi taler om.
Blot et enkelt eksempel på en enkelt og stærkt forkortet ordudveksling – ellers fører det for vidt lige nu:
“Hvad rager det dig? Du skal ikke bestemme, om jeg skal til undervisning!”
“Se nu er du jo både større og stærkere end mig, og jeg kan overhovedet ikke bestemme noget som helst om det.
Men jeg kan ikke holde ud til bare at se på, at du smider alle dine talenter og dit liv i skraldespanden, så uanset hvad du i øvrigt finder på, så bliver jeg sgu ved med at sige, hvad jeg mener. Du er simpelthen for vigtig til, at jeg vil holde min mund!”
Nu får den ellers temmeligt rå og barske knægt bogstaveligt tårer i øjnene og siger: “Betyder det, at du faktisk vil hjælpe mig?”
Så altså: Har vi projekter på andres vegne, eller udtrykker vi os selv?
Det gør forskellen.
Jeg vil uden videre anbefale coacing eller lignende, som du skriver.
Selv gik jeg i terapi for år tilbage, fordi jeg var løbet ind i nogle sten. Siden fortsatte jeg, fordi jeg fik smag for at få det RIGTIGT godt frem for at være mellemfornøjet – og så opdagede jeg sgu, at det forbedrede samtlige af mine relationer, også de “professionelle”.
Se i øvrigt også indlægget “Danskersvin”. Her giver jeg også et eksempel på, at give udtryk for sig selv, fremfor at “vile noget med den anden”.
@ stuebirk
Det var da også en ekstrem oplevelse! Og tillad mig så at provokere lidt… Hvad nu, hvis du havde sagt til damen, præcis som du skriver: “Jeg bryder mig altså ikke om at blive skreget af”?
Jeg forestiller mig ikke, at det havde gjort den store forskel i forhold til hende men måske i forhold til dig?
Selv får jeg det bedre af det, og jeg tænker, at det vi brænder inde med, sætter sig fast og skaber ravage. Uanset hvad farve folk har eller hvad for noget tøj, de har på, så skal man da ikke uden videre finde sig i det!
Så måske kunne du bare være ambasadør for dig selv? Så kommer du under alle omstændigheder til at gøre en forskel 😉
PS: Jeg siger oftest nydanskere – det er det bedste, jeg kan komme på lige nu 🙂
@ chokolotte
“Jeg ser ikke i farver. Jeg ser mennesker”. Sådan har jeg det også…!
Når du refererer stuebirk og siger at “tiden er til at overlade roret, til dem af jer, der kan”, så bliver jeg lidt ked.
Nu ikke give op, og nu ikke komplicere tingene unødigt.
Du undervurderer dit smil! Det har enorm betydning 🙂
inspiration fra gellerup:
her er det ikke lige til. jeg er bro bygger. det er mennesker der født her i dk. ergo må man mene at de, ligeså vel som andre ikke kan råbe op.
jeg er træt af at alle tror det er et enkelt tilfælde.
det stuebirk fortæller sker for ofte. det er ok at være ked. man bør rette sin frustration til regeringen.
den generelle dansker elsker og velkommer alle. både her fødte og ikke fødte. lyt til Peter AG.
jeg gentager det med at under tvang samarbejder man.
Suebiken: der er sikkert lige så store originaler blandt “os andre”. Lad det fare, der er større bbyer på vej!
Du kan i hvert fald ikke generalisere fra hende til andre. Men du kan nok regne ud, at hun har et problem?
“Se nu er du jo både større og stærkere end mig, og jeg kan overhovedet ikke bestemme noget som helst om det.
Men jeg kan ikke holde ud til bare at se på, at du smider alle dine talenter og dit liv i skraldespanden, så uanset hvad du i øvrigt finder på, så bliver jeg sgu ved med at sige, hvad jeg mener. Du er simpelthen for vigtig til, at jeg vil holde min mund!”
Det er rigtig smukt.
Jeg vil overveje at følge dit råd om coaching, for min egen og andres skyld!
(Og mit eget råd, forresten, du skal ikke tro at du har skovlet fåret under mig endnu 😉 )
@ chokolotte
Det sker alt for ofte – og sådan kommer menneskelig smerte bl.a. til udtryk.
Ved lejlighed må du gerne uddybe det der med samarbejde under tvang.
“Ligemet hvem du er, ligemeget hvor du er…”?
Prøver lige igen:
“Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er…”?
@ KSN
Skovlet fåret? 😀
NU GODNAT OG SOV GODT – OG TAK FOR EN GOD SNAK 🙂
Jeg skal tjævelsk tidligt op i morgen, og hvis jeg ikke lytter til mit trætte hoved, kommer jeg bare til at vrøvle både nu og på en lørdag…
Vil gøre mit bedste for at vende tilbage til evt. flere kommentarer i morgen aften 🙂
Pia
IfG – dit første svar til mig (skideirriterende at du ikke har kommentarnumre på)
Du tager fuldstændig fejl i din forestilling. Hun har opdaget at jeg har anbefalet hende til flere, fordi de har fortalt hende at jeg har anbefalet hende. (Min kone synes hun klipper for kort i nakken, andre er tilfredse – fuldstændig som hos enhver anden frisør.)
Hun har også fået lidt hjælp fra mig vedr. huslejekontrakt, revisor og skatteforhold.
Så du er fuldstændig forkert på den.
Så kan vi jo kigge på, hvorfor du er det – hvad er dit eget bud? Du nævner det jo selv – “du forestiller dig” – FORESTILLINGER – altså fordomme……………..
Kommentarnumre: (admin > Design > Theme Options ned til feltet Comments og flueben i feltet ‘Number Comments – husk bagefter at klikke ‘Opdater indstillinger’)
@ Tagkat
Kan du ikke lære mig det med numre?
Og så tror jeg, der er tale om en alvorlig MISFORSTÅELSE her!!!
Jeg skriver:
“JEG FORSTILLER MIG IKKE, AT DIN FRISØR OPFATTER DIG SOM INTOLERANT”
😉
# 23
Tak! Nu har jeg set det 🙂
Ups – ja det ord smuttede sgu, og dermed vælter min kommentar.
Heldigvis – faktisk.
Det med numre har jeg skrevet herover, men sætter det ind igen her:
(admin > Design > Theme Options ned til feltet Comments og flueben i feltet ‘Number Comments – husk bagefter at klikke ‘Opdater indstillinger’)
# 26
Alt OK – har set det med numre nu 🙂
Det smutter også for mig, når der er godt gang i den!
15#
Det kan nu ikke provokere mig 😀 men bortset fra det, så havde det såmænd ikke gjort nogen forskel, hverken for hende eller mig. Når folk gør sådan noget, ryger de automatisk ind på ” sure kælling” listen, og sure kællinger, har jeg ikke det store behov for, at forklare mig over for 🙂
Jeg brænder heller ikke inde med noget, vedr. den situartion, og det er heller ikke fordi jeg render rundt og er børnefornærmet og tænker ” Så kan de fanme også bare passe sig selv !” Det er mere et spørgsmål om, at da kvindemenneske og jeg har en sprogbarriere mellem os, så kan hun ikke forklare mig, hvorfor hun bliver så ophidset over at jeg hjælper, og jeg kan ikke forklare hende, at jeg såmænd bare ville være flink. Det gav hende, af uvisse årsager en “dårlig oplevelse” at jeg hjalp, og der er ingen grund til, at gøre spændingerne mellem kulturene værre end de er.
Det er heller ikke fordi, jeg bare ville vende ryggen til, hvis jeg en anden gang skulle støde på en nydansker, der taber sin indkøbspose, jeg vil nok bare ha i baghovedet, at der er en risiko for, at få endnu en overhaling. Hvis man så når til et punkt, hvor det er sket mange gange nok, så opgiver man sgu. Det samme ville skam gælde, hvis det f.eks. havde været en “raceren” gammel dansk dame med blåt hår og støttepermanent 🙂
Du har da helt ret i, at dt er en ond cirkel, men igen, jeg har personligt aldrig sagt ja til jobbet, som ambassadør. Undlader jeg at forskelsbehandle, mener jeg, at jeg har mit på det tørre. 🙂
En af mine egne bedre oplevelser for nylig var oppe hos min læge. De har et venteværelse hvor der helt bagerst er en legeafdeling til ungerne. Da der var stoppet med mennesker i venteværelset som sædvanligt satte jeg mig så derned. Ind ad døren lidt senere kommer en kvinde med tørklæde og 2 små unger. Kvinden var vel en 30 år og ungerne en pige og en dreng. Pigen var uden tørklæde, men hun har nok heller ikke været mere end 2 år. Drengen et par år ældre. Og allerede da de var kommet nogle få meter ind i venteværelset skete miraklet. For den lille pige, med håret i fletninger påsat knaldgule fletninger gav simpelthen alle i venteværelset det mest strålende og smittende smil jeg nogensinde har set. Tror heller ikke de andre i venteværelset havde set et sådant smil før.
Og der blev smilet tilbage kan jeg love dig. Hvor var hun charmerende. De kom jo så ned, hvor jeg sad. Pigen fandt en dukke i en kasse, rakte den til mig, smilede igen så jeg var ved at smelte. ” Sgo” sagde hun. Jeg var sgu ved at tude af lykke. Kvinden sad på stolen lige ved siden af mig. Hun vendte så hovedet og sagde på klokkeklart dansk: ” Ja undskyld. Men de vil bare så gerne snakke med andre. ( og NU tuder jeg sgu).
Aldrig har tiden i venteværelset føltes så kort. Og jeg var helt ked af det da jeg blev kaldt ind til lægen. Ønskede dem alle et rigtigt dejligt liv fremover. Og jeg vil aldrig glemme den familie. Selvom det blev et kort bekendtskab. 🙂
Knaldgule fletninger=knaldgule sløjfer. Satans til tastatur. 😀
# 28
Jeg har hørt dig stuebirk og det, der er rigigt for mig, behøver jo ikke at være rigtigt for dig 🙂
# 30
Tak for en dejlig historie Frejdig 🙂
Jeg havde det samme for et år siden da vi var nede i Bosnien ved min kones familie.
Vi var rundt og besøge stort set alle dem min kone kender, nogen så man kun meget kort tid.
Men alle kunne huske mig hvis jeg mødte dem på gaden stoppede de og hilste pænt, sad de på en cafe blev jeg inviteret på kaffe selv om vi ikke kunne snakke sammen.
Det var det første jeg sagde da vi kom hjem at jeg aldrig havde oplevet sådan en gæstfrihed, som der var der,
# 33
Tak hammer. Uden at det er det, din kommentar handler om, så beskriver du meget vel en af væsentligste grunde til, at jeg bor, hvor jeg bor 🙂
Efter den tur derned kan jeg godt se at vi er noget lukkede her i norden ved ikke lige hvorfor.
# 35
Nøøøøø… Ved jeg heller ikke?
# 35
Men det var da godt, at du fik åbnet op, kan jeg se 😉
http://hammer.nationenblog.dk/2008/09/13/guds-straf-er-hvad-jeg-er-udsat-for/
ja man skal lære så længe man lever, jeg har lært en masse i de sidste par år.
Men det er positivt det hele.
# 37 og 38
Dejligt! Og altså bare en rigtig sjov historie 😀
sjovt ja men osse en læreproces i at være tolerant det var jo 2 kuturer der ramlede sammen her.
# 40
Ja, det er klart, at der er udfordringer forbundet med det. Jeg kender godt til det på nært hold. Ønsker jer alt mulig held og lykke til 🙂
Kender du i øvrigt Amila her http://amilabosnae.com/ ?
Nu må jeg sove.
nope