Jeg forstår ikke en PIND – og i øvrigt er det her da i sig selv en direkte tåbelig overskrift!
Søren Pind er skide sur, fordi Bertel Haarder har godkendt en undervisningsvejledning for HF, hvori der står, at Danmark er flerkulturelt. De har ikke drøftet det i folketingsgruppen, siger han.
Drøftet det?
I går spurgte en ung knægt mig, hvordan man definerer objektivt og subjektivt – at Danmark er flerkulturelt er da vist objektivt? Øøøøh? I al fald når jeg kigger ud ad vinduet… Der bor et sted mellem 100 og 120 (oprindelige) nationaliteter her!
I øvrigt talte vi også en del om den kultur, som jeg er opvokset i på Mors. Den adskiller sig på en måde en hel del fra den, der hersker i miljøet omkring Ungdomshuset. Rent faktisk boede jeg i noget, der blev kaldt Flade Klit, selvom der i virkeligheden var to. Det var godt nok langt ude på landet, og tilsammen udgjorde vi bønder, hippier, kunstnere, fremskidtsfolk, venstrefolk, lønarbejdere, kunstnere og kommunister. Én kultur? Det kan man så ikke sige…
DF kræver selvfølgelig vejledningen trukket tilbage – for dem vi endnu ikke er lykkedes med at skabe i vores eget billede skal jo ud, ikk´?
Artikel i Politiken her.
Godt skrevet! 🙂