Så er man da noget…

Om såkaldt indvandrerkriminalitet

Hvis ikke jeg hører til i min familie, hvis mine forældre skammer sig over mig, fordi jeg ikke kan indfri deres forventninger til mig, hvis de ikke ser, hører og forstår mig, og hvis jeg ikke kan bruge dem som rollemodeller…

Hvis ikke jeg hører til i skolen, men som så mange andre har måttet opgive allerede på mellemtrinnet og måske allerede i indskolingen, og nu sidder time efter time og føler mig dum og uduelig og ofte ikke forstår en brik af, hvad der foregår… Continue reading Så er man da noget…

Min kosmopolitiske veninde. På 12

Om racisme og fordomsfrihed

Vi er ikke født racister. Vi er født med et nysgerrigt og åbent sind. Et tydeligt eksempel er, da et familiemedlems datter på et par år første gang så et andet familiemedlems kæreste. Han er afrikaner og meget mørk. ”Se”! Udbrød hun og pegede… I løbet af ganske kort tid var de hjertevenner.

Men børn er også sensitive, og meget hurtigt bliver vi påvirket af vores forældre. Ikke kun af det de siger, men i mindst lige så høj grad af det, de gør og udstråler. Måske bare et undvigende blik eller en hård tone som reaktion på ”de der muslimer”. De ”fremmede”. De ”anderledes”. Og det sætter dybe spor! Continue reading Min kosmopolitiske veninde. På 12

Hvad sker der med dig Danmark?

irakiske-flygtning-i-syrien.jpg

Der er nogle dage, hvor jeg egentlig har lyst til at skrive et indlæg men ender med bare at side og stirre ud i luften. Målløs og rystet over, at det virkelig står så slemt til i Danmark. Continue reading Hvad sker der med dig Danmark?

Min mestermaler

Det har været en af de der dage, hvor jeg har været træt af, at min piskesmældsskade forhindrer mig i at få det fra hånden, som jeg gerne vil.

Men så kom min mestermaler mig heldigvis til undsætning.

Min yndlingsmaler

Hun er bare blevet rigtig god, og kan male træværk og kanter og det hele!

Men nu stopper vi for i dag, for jeg vil bevæge mig til ramadanmiddag i mit gamle nabolag… Ummm! Continue reading Min mestermaler

Arrangeret ægteskab?

Familiealbum

En ung pige fortæller mig glædesstrålende, at hun har fået en kusine. Hendes farbror er blevet gift og har fået en datter.

Pigens mor og jeg, begynder nu nysgerrigt at diskutere, hvorvidt farbrorens ægteskab er arrangeret eller ej, og pigen blander sig i samtalen.

Det tror vi nok, at det er, men vi kan ikke helt regne det ud, og samtalen fortsætter en stund endnu. Pludselig sukker pigen højlydt, kigger på os og udbryder i et bestemt tonefald: ”Men de er glade for hinanden, og så er det vel det vigtigste. Ikke?!”

Jo. Det har hun ret i. Og så er dén samtale i øvrigt slut.

Her er så stille nu

Kriminelle muslimer?

Stille det er der. Helt bogstaveligt. Det er ramadan, fastemåned, og rigtigt mange familier herude i Gellerup er nemlig samlet til spisning her efter solnedgang.

Men jeg har lige været ude at gå en aftentur, og noget var ikke helt, som det plejer. ”Hvad laver de her unge udenfor? Der er flere end normalt”, tænkte jeg, da jeg gik forbi en gruppe, som stod og hang på et hjørne. ”Skal de ikke hjem og spise?” ”Hej”, ”Dav” og smil, blev jeg som vanligt mødt med, selvom jeg ikke kender dem. Continue reading Her er så stille nu

Ghettoen i mit hjerte

Om Jacob Holdts udstilling “Ghettoen i vore hjerter”

Sidste weekend nåede jeg heldigvis at se Jacob Holdts store udstilling ”Ghettoen i vore hjerter” herude i Globus1. I to etaper. Det var nødvendigt for mig. Siden har jeg villet skrive om det, men de indtryk, som udstillingen efterlod, har været så overvældende, at det indtil nu har været svært at sætte ord på, at forholde mig rationelt…

Hvorfor? Især fordi udstillingen med dens mange fotografier og beretninger om menneskelige skæbner bringer os i kontakt med det sted i os, som gør, at vi intuitivt forstår de mekanismer, der fører til vold, racisme og ghettoisering. Continue reading Ghettoen i mit hjerte

Sommerfest i Gellerupparken

Mangfoldigheden længe leve!

En af de ting som gør, at jeg bliver så glad af at bo, hvor jeg bor, er at der er så mange kreative, sjove og engagerede mennesker omkring mig.

Tag nu bare i går: 1 – 2 – 3! Så har de lige banket en fantastisk sommerfest op for alle børnene!

Et par karruseller, kartoffel-smashing (nej, jeg vidste heller ikke, hvad det var!), dåsekast, ansigtsmaling, hoppeborge, en tryllekunstner og selvfølgelig det helt uundværlige Cirkus Tværs.
Nå ja. Og så var der jo lige kagerne og den gode mad, som altså ikke er frikadeller…

Men se selv: Continue reading Sommerfest i Gellerupparken

Jeg er også dansker

Assimilation vs. mangfoldighed

¼ af DF´s vælgere mener ifølge en Gallupundersøgelse, at DF er et antimuslimsk parti.

Men det beror på en misforståelse, siger Pia Kjærsgaard. Det kan være frygteligt svært at skelne (især midt i aftensmaden).

Jamen det ER svært at forstå! Så lad mig lige prøve at forklare:

DF har ikke noget imod muslimer – når bare de holder op med at være muslimer! Continue reading Jeg er også dansker

Gellerupparken blomstrer

I dag er det Smuk Dag her i Gellerup!

Fra Brabrand Boligforening, der fejrer 60-års jubilæum, har vi fået en gave. Vi har valgt, at det skal være blomster. De morgenfriske er allerede i gang: 1800 altankasser skal tilplantes med 10.000 blomster – og så skal de hjem på altanerne 🙂

Børnene skal lege, være med i forskellige konkurrencer og lære en masse om affaldssortering. Al det står Meyerne – vores sociale viceværter – for.

Og dagen slutter med en forestilling af vores internationale børnecirkus Cirkus Tværs.

Jeg gad godt at have nogle flere kræfter, så jeg kunne hjælpe til – men mon ikke, der bliver overskud til at jeg kan tage et par billeder? 🙂

Se senere indlæg med fotos her.