Mere løgn – eller “Tak til Jyllands-Posten”

JP og muslimerne

”I ghettoerne har vi styr på muslimerne og har størst mulighed for at isolere og nedkæmpe dem når den dag kommer. Og den kommer.”

”… Lad dem blive i ghettoen, så vi slipper for at få dem som naboer.”

”… få dem spredt ud … hvor hele danmark kan blive forpestet…”

”… Muslimerne skal fjernes og sendes ad h.. til, til den middelalder de kommer fra.”

Ovenstående er uddrag af svar på jp.dk´s spørgsmål til læserne torsdag d. 27/11 2008: Skal ghettoer rives ned? Her.

I skrivende stund har de tre sidste svar fået lov at stå på artiklens forside i et døgn og det første siden i morges.

Nu er ovenstående ifølge jp.dk´s regler for kommentarer trods alt ikke et udtryk for Jyllands-Postens officielle holdning, men hvorfor har man ikke fjernet dem?

I lederen ”Ghettoliv” offentliggjort d. 14/8 2008 skriver avisen bl.a.:

”Flertallets normer er vold, hærværk og stenkast mod politi, brandværn og redningskorps. Flertallets normer er en opfattelse af, at Gellerupparken er muslimsk område, hvor andre befolkningsgrupper ikke tåles, men skal uddrives med vold, hærværk og chikane.”

Dette er ikke alene et udtryk for modbydelig og lodret løgn – ledere som denne fremmer holdninger som ovennævnte, graver grøfterne dybere og spreder had, frygt og foragt i alle lejre.

Skulle nogle af de ansvarlige på avisen føle sig foranlediget til at kommentere mit indlæg, forventer jeg et svar i retning af, at ”vi naturligvis tager afstand fra sådanne ytringer men ikke er i stand til at kontrollere alt”.

Og skal jeg så tro dem denne gang?

I så fald forventer jeg, at kommentarerne bliver fjernet, at kommentatorerne bliver bannet fra siden, at de evt. sagsøges ifølge injurielovgivning og racismeparagraf og at der omgående offentliggøres en dementi af ovennævnte leder samt gives en uforbeholden undskyldning til beboerne i Gellerupparken.

Indtil da vil jeg takke Jyllands-Posten for den klare udmelding: Nu ved vi, hvor vi har jer i debatten!

Til orientering kunne en kort opringning til et afdelingsbestyrelsesmedlem i Gellerupparken inden offentliggørelsen af omtalte leder have afsløret, at de folkevalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer beboerne i området, netop forinden havde vedtaget vores visioner og overordnede mål for Gellerupparken:

  • Gellerupparken er en levende bydel præget af åbenhed, tryghed og mangfoldighed, hvor der er plads til alle
  • Beboerne i Gellerupparken oplever et fællesskab, hvor hver enkelt forening, beboer og ansatte tager ansvar og ejerskab for vores område

Dette er vores vision. Dette er vores retningslinjer for vores arbejde. Og dette er det tætteste man kommer på flertallets holdninger til, hvad vi ønsker, vores område skal være.

Uanset, hvad Jyllands-Posten eller andre måtte finde på at skrive.

Læs om den videre korrespondance her

19 thoughts on “Mere løgn – eller “Tak til Jyllands-Posten””

  1. Hej

    Jeg vil foreslå dig at komme lidt ud at rejse.
    Denne muslim dagsorden er alt dominernde i alt du skriver, hvilket er ret trættende når man ikk selv har denne dagsorden på listen over de 100 mest påtrængende emner.

    Jeg ville meget hellere høre om de “visioner og overordnede mål for Gellerupparken” som du lister.

    Muslimerne må selv tage opgøret med deres egen religion og de skøre kugler som du screenshottede må selv leve med deres hadefulde virkelighed.
    På den anden side ska du jo ikk tro at en fin visionserklæring behøver at få nogensom helst indflydelse på de virkelige forhold.

    Go kamp eller go ferie ?
    Kh Peter

  2. Trænger DU til at komme ud at rejse Peter? Med Ryan Air? 😉 Jeg kan forstå, at du er træt… 🙂

    Både du og alle andre skriver jo heldigvis om mange forskellige emner. Jeg bliver nødt til at begrænse mig. Du er velkommen her – og jeg bliver ikke fornærmet, hvis du tager en ferie 😉

    Hvad visionerne angår, så skal der nok komme mere… I første omgang er de blot nævnt som et udtryk for en holdning – og i øvrigt udgør de blot overskrifterne for den foreløbige sum af måneders arbejde og debatter, som fortsætter med ildhu og optimisme.

    For selvfølgelig har vi beboere da mulighed for at påvirke den faktiske virkelighed, vi lever i! 😉

  3. Hvor er der ærgeligt at jeg ikke kender dit navn, eller at du bryger et Nickname. Din overskrift kan jeg jo forkorte, men det er så upersonligt, IFG.

    Jeg er imponeret af dig, du er oppe mod hårde ods, men en dag vil de mennesker som intet forstår, forhåbentlig en dag forstå. At Islam er en kærlig og fredelig religion.

    Den bliver misbrugt som alle andre religioner ér blevet og stadig bliver, gid folk ville åbne deres øjne ind til deres egne hjerter.

    Cheers B:o)

  4. Cheers Bo og tak for kommentaren 🙂
    Som du kan se her ( http://gellerup.nationenblog.dk/om/ ) er mit navn ikke hemmeligt – jeg skriver blot under “Inspiration fra Gellerup”, fordi det er beskrivende for temaet på min blog.

    De allerbedste hilsner med ønsket om en god weekend,
    Pia Bjerre Christensen

  5. Ak ja enfoldig kan man være og ikke se sig for, tak Pia for din øjenåbner, det lå jo lige for, men typisk mig 😳 Også god week-end til dig 😉

    Cheers B:o)

  6. # 5
    Bo, jeg er ikke overbevist om, at det ligger lige for, at jeg har oprettet en fast side 😉
    Tal nu pænt om dig selv 😀

    Håber, du har haft en god weekend!

  7. Nåh nej, men jeg kunne jo bare have set mig for, så havde jeg jo set det. 😯

    Jo tak jeg har haft en god week-end, håber du også har det. 😉

    Cheers B:o)

  8. du har ret jeg er træt…
    Lissom hvis man får en borddame der nare snakker om sigselv sigselv sigselv og så lidt om hendes eget projekt. *gg*

    Der er andet og vigtigere ting i verden end at “muslimer og islam bliver ikke respekteret i Dk”.

    Tror da faen, siden Dk blev tvangskristnet i år 965 har danskere ikke gjort andet end at nedbryde og kæmpe imod totalitære religioner.
    Scientology, mormoner, hare krishna etc har smagt danskeres ligefremme skepsis og modvile overfor religioner. Nu er det så islam.

    A du dedikerer meget af din blog plads og tid til at forsvare og menneskeliggøre (endnu) en tosset religion er din egen sag.
    Den religion du har som projekt tildækker feks kvinder, bandlyser homofile , må ikke må røre spiritus, svinekød osv osv.

    Go kamp og jeg håber du ikk bliver min borddame. Livet er mere end kamp for en af mange forkvaklede religioner.

  9. # 9
    Peter, jeg gør lige i al stilfærdighed opmærksom på to ting:

    1) Du er lige på kanten af at tillægge mig nogle personlige egenskaber, som jeg ikke har
    2) Jeg er først og fremmest optaget af mennesker, og jeg har ikke noget sted på min blog diskuteret religion

    Det hænder, at jeg gør det, men det er sjældent, og jeg gider heller ikke i dag 😉
    Hav en god uge!

  10. #9: “Tror da faen, siden Dk blev tvangskristnet i år 965 har danskere ikke gjort andet end at nedbryde og kæmpe imod totalitære religioner.
    Scientology, mormoner, hare krishna etc har smagt danskeres ligefremme skepsis og modvile overfor religioner. Nu er det så islam.”

    Navnebror, nu gik der altså lige godt 1000 år før nogen af de religioner, du nævner, overhovedet betrådte dansk jord. De sidste halvtreds år er altså ikke hele Danmarks historie….

    Kristendom, inklusive den danske, har støttet og rummet magtstrukturer der indeholdt meget totalitære træk. Mange statssystemer, der blev oppebåret af muslimer, har været mindst lige så tolerante og multikulturelt orienterede som Danmark var i sine bedste år.

    Hvad siger du til, at vi diskuterer sagen og ikke de deltagende personer? … navnebror. 🙂

    P.

  11. 🙂 Tak, Bo… desværre er der et “altså” for meget – jeg MÅ gå på afvænning! 😉

    P.

  12. Altså Peter det går sku nok, jeg vil nødig tælle mine egne fejl ud i skrivningens ædle kunst. 😀

    Cheers B:o)

  13. @peter den historiske er vel hvad man kalder “summarisk”. *gg*
    Jeg skriver ingensteder at Dk’s historie er 50år?

    Jeg er ikke en af de der ser danskt og danskhed som noget sublimt eller suverænt, ser det mere som et lokalt særpræg.

    MEN du skriver:”Mange statssystemer, der blev oppebåret af muslimer, har været mindst lige så tolerante og multikulturelt orienterede som Danmark var i sine bedste år.”
    Jeg er en af de som godt kan se isam er mange ting med mange ansigter. Men det der burde du næsten ha kommet med exempler på.
    Må indrømme jeg ser det som et smukt lydende argument som er rent vrøvl. *gg*
    At finde et muslimsk funderet samfund med retslig ligestilling mellem kønnene og rettigheder til homofile kan du jo ikke.

    Og til “Inspiration fra Gellerup”:
    sjovt du ikk selv mener du skriver om religion. Prøv lige igen at kikke på de kommentarer du screenshotter og med rette protesterer overfor!

    Det tosserne i JP er gået i baglås overfor er muslimsk kultur, Islam. Det dit projekt kører på (som jeg ser det) er at skabe respekt omkring og plads til muslimsk kultur og Islam. Her igennem at få slettet kommentarer du mener er injurerende og diskriminerende.
    Du kan vel selv se at det er en religions debat du kører her idet du feks går ind i JP’s påstande omkring muslimsk indflydelse på Gellerup?

    Anyways sku jeg ha krydret mit første indlæg med masser af smileys.
    Det var ikke skrevet i den tone du opfattede det.
    Jeg ville fokusere på visionerne hvis jeg var dig. Men jeg er jo ikk dig og kunne jo oss blande mig helt udenom. 😉

  14. # 17
    Det er OK, Peter, jeg har læst den med dine smileys 🙂

    Hvad mit indlæg angår, så opponerer jeg netop mod, at man gør religion til problemet, at man direkte fylder læserne med løgn – og jeg fortæller så noget om, hvad, det gør ved mennesker (andetsteds).

    Jeg opponerer netop mod, at religionen igen og igen bliver sat i fokus for det fordrejer ikke alene debatten – det forværrer problemerne.

    Min blog har en retning, men jeg har ikke noget veldefineret projekt, og du er velkommen til at blande dig.

    Jeg skriver om det, jeg er fyldt op af, og er du interesseret i historien bag, kan du læse den her:
    http://gellerup.nationenblog.dk/2008/09/23/farvel-til-stiften-goddag-til-eb/

  15. Hans indlæg nåede jeg at få. Manden aner ikke hvad han taler om, det er bare så stupidt. JEG FORSTÅR SKU GODT AT DU VIL VÆRE FRI FOR DET. Men manden udstiller sig selv, det er lige før man har medlidenhed med så indskrænkede mennesker.

    Cheers B:o)

Comments are closed.