…i Århus. Overskriften henviser i al sin enkelhed til, at en af de piger, som jeg var sammen med i går, fortalte, at hun og alle andre udlændinge på hendes skole og i resten af kommunen for tiden deltager i en række tests. Det siger hendes lærer selv…
Jeg blev noget overrasket over, at HUN skulle deltage i de test!?? De er jo for udlændinge… Og hun er altså født i Danmark og er dansk statsborger…
Lad blot dette være en opfordring til, at ikke mindst de, der underviser i sprog, udviser netop sproglig opmærksomhed – ordet skaber det, det nævner!
24/11 2020: Bemærk nedenstående kommentarer fra Amila Jasarevic, som er lingvist
Det er så rigtigt, men ofte bliver sprogbrugens betydning negligeret og der er dem, der hånligt snakker om “dem, der brokker sig over “tonen” i debatten, Vorherre bevares og må vi SÅ være her!” (gæt i øvrigt hvis catch phrase dét er). Det handler ikke om tonen, men om indholdet i at kalde danske børn for udlændinge.
Jep. Enhver kan jo regne ud, at man er nødsaget til at slås for sin identitet, hvis man bliver betraget som udlænding, når man oven i købet er født her.
Og den dag, der opstår en modidentitet, og hun måske i vrede kalder én for “dansker”, er jeg ret sikker på, at hun nok skal blive belært om, at hun altså er en af os og i øvrigt skal opføre sig ordentligt.
Men for god ordens skyld er dette ikke noget angreb på en i øvrigt ukendt person – det er en opfordring til opmærksomhed på en tendens og et personligt ansvar, som vi alle har!
Catch phrase? Jeg synes desværre, jeg kan komme i tanke om flere, som kunne have sagt det…
Det er en DF-catch phrase. Får de taletid nok, er der garanti for, at de på et tidspunkt siger “må vi SÅ være her” eller “må vi SÅ have lov at være her” (uden “til”, såmænd; det er bare godt dansk).
Da jeg i sin tid fik lov til at komme i en dansk folkeskole (i 7.), blev vi også spredt, så der kun var en bosnier i hver klasse. Meningen var vist, at vi skulle være mere sammen med de danske børn, men i virkeligheden betød det bare, at vi styrtede til hinanden i frikvarteret for at hvile ører og tunger lidt fra det danske sprog. Og sådan kom tiltaget til at have den modsatte effekt, for det er i høj grad i frikvartererne, de sociale bånd bliver skabt.
Selv oplevede jeg ikke noget nævneværdigt fællesskab med mine danske klassekammerater før en gang på universitetet.
Ha, ha Amila 😀 Det er jo snyd 😀 Men sandt alligevel…!
Tak Amila, fordi du (igen) deler din historie og endnu engang med den sætter tingene i perspektiv!
Lingvisten opponerer mod sit eget udsagn ved sin perfekte grammatik 🙂
@Franki: Mine sproglige evner skyldes at jeg havde nået at gå seks klasser i Bosnien-Hercegovina og derfor fået et godt lingvistisk fundament. Jeg er faktisk ikke tosproget, men femsproget, og det var jeg også blevet med en bosnisk klassekammerat eller to – blot mindre ensom.