Frihedsrettigheder? Kvinderettigheder?
Først voldtog vi ytringsfriheden. Den frihedsrettighed, der først og fremmest tjener det formål, at vi ustraffet kan tale magten midt imod, bruges nu lystigt til at håne en minoritet.
Så angriber vi religionsfriheden. Ifølge DF og Socialdemokratiet må kvinden her, der er pædagog nu enten sige sit job op eller smide sit tørklæde. Man må nemlig ikke kunne se, at hun er muslim.
Hvad bliver det næste? Forsamlingsfriheden? Mon ikke fundamentalisterne på højrefløjen, der tolker koranen som Osama Bin Laden, snildt kan finde argumenter imod muslimske foreninger? De er i al fald godt i gang mht. til, hvorvidt de skal have lov til at have et anstændigt sted at udøve deres religion.
Men der er dog grænser for, hvor vanvittigt det her skal være, siger Henrik Dam Kristensen: Dommere (og pædagoger, antager jeg) må gerne have skæg! Det er altså kun kvinderne, der skal blive hjemme?
Det er dobbelt diskrimination og kvindeundertrykkelse så det basker! Kom til besindelse – mand!
Foto og citater er hentet fra Politiken d.d. her.