Kvindelig mangfoldighed
I søndags var jeg noget overmodig og bevægede mig over i Bazar Vest i den tro, at jeg lige skulle foretage mig et par lynindkøb. Flot Pia. Det var dagen før den Eid/Bayram, der markerer afslutningen på pilgrimsrejsen, så stemning og menneskemylder mindede mig påfaldende meget om Bilka d. 23. december…
Midt i kaos og som så ofte før bemærkede jeg dog og glædede mig over de mange skønne kvinder, og den dag var det især de somaliske jeg lagde mærke til.
Det blev kysset og krammet, grinet og snakket. Og hvor ser de dog forskellige ud:
Nogen bærer de traditionelle blå/grå/brune dragter, hvor kun ansigtet er frit, nogen går med kropsnært tøj, andre med løsthængende, nogen og især de unge kombinerer det traditionelt afrikanske med det vestligt inspirerede, og mange iklæder sig de mest fantastiske farvestrålende og mønstrede kjoler med smukke kunstfærdigt bundne tørklæder omkring håret. Den dag var der såmænd en helt uden, og jeg kom til at tænke på den unge somaliske kvinde i min gamle opgang, som gik med strikhue hele sidste vinter.
Jeg elsker mangfoldigheden her i Gellerup, hvor virkeligheden er så uendelig fjern fra de stereotype skræmmebilleder, vi får serveret i rigt mål.
Verden er i farver og kvinderne omkring mig er i udvikling. Og sådan er det også på Nørrebro, hvor kultursociolog Connie Carøe Christiansen deltager i et feltarbejde, skriver DR i dag.
Vist. Kultur, traditioner og de mennesker, som skaber dem, ER ikke statiske størrelser. Udvikling har det med at komme af sig selv.
Og hvis vi forholder os anerkendende, nysgerrigt og undersøgende og er tydelige med vores egne værdier hver især,kan vi være med til at fremme den.
Den eneste risiko er, at også vi lader os påvirke 😉
Jeg håber bare ikke, at vi kommer til at ligne hinanden alt for meget
– for hvor skal jeg så flytte hen?
