Tørklædedebatten raser igen
Skræmmebilledet fra DF´s valgkampagne lever endnu:
Et billede kan imidlertid også lyve – og virkeligheden er en anden!
Se mit tidligere indlæg “Lidt tørklædestatistik” her.
Eksempler på den nyeste mode blandt undertrykte kvinder kan du se herunder:
Noget af det jeg bemærkede og glædede mig over, da jeg flyttede fra Vejle til Gellerup, var den store variation i kvindernes stil og påklædning.
“Tørklæder er et undertrykkende symbol. Det har længe været fokus i debatten om muslimske kvinder og tørklæder. Men når muslimske kvinder bærer tørklæder, er det i høj grad deres eget valg, for det spiller ikke den store rolle for muslimske mænd, om kvinderne bærer tørklæde. Det viser en ny interviewundersøgelse ”IntegrationsStatus” om integrationen i Danmark i 2007, der er udarbejdet af instituttet Catinét.”
Artikel i Kristeligt Dagblad 19/4.
Social kontrol
Jeg tror imidlertid ikke, at alle piger og kvinder bærer deres tørklæde fuldstændig frivilligt – lige så lidt som jeg frivilligt gik med de totalt håbløse bredriflede brun-orange “Baggy Pants” i fløjl ca. 25 år før det blev moderne og af samme grund blev kaldt “BC-hængerøv”. Det var først og fremmest mine forældres valg – men sådan ville jeg hverken have tænkt eller svaret dengang.
De “hotte” pigers tøjvalg var heller ikke kun deres eget – det var også et meget langt stykke hen ad vejen forældrenes og ikke mindst et uslag af social kontrol. For hvem ville risikere at de eller deres børn blev kaldt for “Hængerøv”?
Det er både velkendt og tydeligt, at de her mekanismer forstærkes og viser deres grimmeste ansigt, når en befolkningsgruppe er under pres.
Fundamentalistisk islam eller almenmenneskelige forhold?
Men præcis som det er tilfældet med de udadreagerende drenge, er der i den offentlige debat en dybt beklagelig tendens til, at vi kaster vores faglighed og almenmenneskelige indsigt overbord: Hvad blev der af begreber som fordomme, mobning, Jantelov og social kontrol?
Det er det, vi har fokus på, når teenagepiger stjæler mærkevarer i tøjbutikkerne af frygt for ikke at kunne være med i “flokken”, men hvis nogen tager et tørklæde på af samme grund, tørrer vi det af på en fundamentalistisk tolkning af en gammel bog – og er vi med til at skabe et problem! Tryk avler modtryk…
Støtte til det frie valg
Respekten for det enkelte menneskes integritet er det direkte modsatte af eftergivenhed overfor gruppepres, og at forveksle denne eftergivenhed med “respekt for det anderledes” er fatalt.
Derfor er min erfaring fra såvel mit pædagogiske arbejde som min dagligdag herude i Parken da også, at gode samtaler med de unge (og deres forældre!), der ruster dem til at stå ved deres personlig valg er det, der skaber resultater – uanset om det handler om retten til at tale sit modersmål i frikvarteret, en studietur med overnatning eller et tørklæde, som de ønsker at tage af eller på!
Jo! Det sidste kan også være et problem i forhold til forældrene, hvis man f.eks. går på en skole, hvor flertallet er etniske danskere…
Fotos er hentet her og her.
Artikel i Kristeligt Dagblad her.
