Med hilsen fra en 17-årig i Gellerup – jeg har lånt et brev:
Er alle i Gellerup kriminelle?
Kriminaliteten bliver ofte meget omtalt i Gellerupparken af medierne. De og mange andre mener, at ude i Gellerup er de fleste kriminelle, som begår kriminalitet, voldtægt osv., og som skal straffes hårdt eller sendes ud af landet. Der mener jeg, at de tager fejl af os (mig).
Jeg er en af de personer, der er født og opvokset i Danmark, og som på et ret godt plan ved noget om miljøet.
I medierne har jeg læst engang, at ”Gellerup er et usselt sted”. Men det mener jeg ikke, der passer. Jeg har gået på Nordgårdskolen i Gellerup i 8 år. Og jeg kan sige, at jeg aldrig har oplevet at være omgivet af kriminelle. Så ærligt talt forstår jeg ikke, hvorfor folk og medierne har noget imod os.
En anden ting er, at jeg efter de 8 år på Nordgårdskolen, flyttede jeg på Holme Skole. Det første jeg hørte i min øresnegl var ”Se! Endnu en kriminel perker på vores DANSKE skole!” ”Hm”, tænker man så. ”Du kan i hvert fald ikke gå hen og true personen vel eller så personen vel?” For det er 100 % forkert. Det er noget jeg ved, og som jeg har lært siden jeg gik i 1. klasse på Nordgårdskolen.
Men man tænker da også: ”Hallo, jeg er en af jer danskere, når jeg er født i jeres-mit land?” Men det er vist ikke noget medierne kigger så meget på eller folk generelt.
På min nye skole Holme, hvor der er næsten 90 % danskere og få med anden etnisk baggrund, valgte jeg at vise dem, at det folk siger om os der bor i Gellerup, og det medierne siger om os, slet ikke passer. Men hvordan kunne jeg gøre det?
”Vise respekt og behandle alle ordentligt”, tænkte jeg. Men den heldige mig fik svar på mit spørgsmål meget hurtigt. Der var nemlig et slagsmål mellem en araber og en dansker på skolen, og jeg valgte at gribe ind og stoppe kampen. Dernæst tog jeg fat i danskeren og sagde: ”Det nytter ikke at slås, om man er stærk eller ej. Jeg kan jo slå jer alle ned her på skolen, det er ikke noget problem, men problemet er, hvad folk vlle tænke om mig og de andre med anden etnisk baggrund og om Gellerup.
Danskeren var overrasket over, at den mest omtalte elev sagde det, han sagde. Få måneder efter blev jeg kendt som en fra Gellerup, som en fornuftig og god dreng. Lærerne respekterede mig, og jeg respekterede selvfølgelig også dem.
Det er mit bevis på, at der er mange gode personer og andre end mig, der er fornuftige i Gellerup. Jeg nægter ikke, at der er kriminelle i blandt os, men det er ikke så mange, som der er omtalt i medierne. Der er jo mange danskere, som begår kriminalitet, som jeg kender, men dem hører man ikke så meget om. Hvorfor?
Jeg er en af de naive der tror på mennesker uanset religion, hudfarve og nationalitet.
Jeg tror ikke på folk der misbruger deres såkaldte religion, ved at skabe ufred og terror og jeg tror også at de er et absolut mindretal globalt set.
Man skal heller ikke tie om dem, blot huske at man let kommer til at ramme uskyldige, uskyldige der mange gange vil være et mindretal.
I DK har det haft den uheldige virkning som vi har set, mange krimineller og mindre grupper der vil os det ondt. De sidste tror jeg ville være det uanset hvordan de blev behandlet, religiøst vanvid er det svært have med at gøre.
Dem der vil dem selv og os det godt, skal vi sørge for at behandle som vi gerne selv vil behandles.
Jeg regner ikke mig selv for religiøs, jeg ærgrede mig faktisk i sin tid at jeg ikke fik købt de famøse sandaler med et billede af Jesus, men jeg forstår godt dem der blev kede af det.
Jeg forstår også at Muslimer bliver kede af det når Profeten Mohammed bliver gjort til grin.
Jeg forstår ikke de sinsyge handlinger i udlandet der afstedkom af de tegninger.
Men der lå jo også andet til grund for det en lige tegningerne, man fandt en andledning til at kæmpe mod noget internt bl.a.
Jo der mangler stadig nogle indlæg fra så kaldt ny Danskere, de ældre generationer har bl.a. problemer med sproget, særlig når det skal skrives, men unge burde kunne være med.
Nu tror jeg blot at vi er flest halvgamle drenge og piger her, unge laver andre ting det er forståeligt, men er man interesseret i politik og det er mange unge, burde de måske blogge her også. Du er vist en undtagelse tror jeg!
Cheers B:o)
IfG
Heldigvis klarer de fleste indvandrere sig godt. De trives og fungerer fuldt ud i samfundet.
Lad os endelig slå det fast med syvtommersøm!
Det er resten, der får pressens bevågenhed. Og denne “rest” er alt for stor.
@ Tagkatten
Denne gang tilslutter jeg mig 100% 😀
Holy Moly, 41 det ses ikke, men jo du er da stadig ung, det er jeg også bare lidt ældre, min hjerne vil slet ikke vide af det, den tror jeg stadig kan det hele, godt at jeg ved bedre 😆
Cheers B:o)
HÆ HÆ 😀 Kender noget der ligner!