Så er man da noget…

Om såkaldt indvandrerkriminalitet

Hvis ikke jeg hører til i min familie, hvis mine forældre skammer sig over mig, fordi jeg ikke kan indfri deres forventninger til mig, hvis de ikke ser, hører og forstår mig, og hvis jeg ikke kan bruge dem som rollemodeller…

Hvis ikke jeg hører til i skolen, men som så mange andre har måttet opgive allerede på mellemtrinnet og måske allerede i indskolingen, og nu sidder time efter time og føler mig dum og uduelig og ofte ikke forstår en brik af, hvad der foregår…

Hvis ikke jeg hører til i klubben, hvor jeg som i skolen for længst er dømt som ballademager og forventes at opføre mig som en sådan…

Hvis ikke jeg hører til i lokalsamfundet, hvor jeg nu er stemplet som en rod, der ødelægger det hele og ikke mindst omdømmet for alle de andre…

Hvis ikke jeg hører til i det religiøse fællesskab, fordi jeg er en dårlig muslim…

Hvis ikke jeg hører til på en arbejdsplads i et samfund, hvor 80 % af arbejdsgiverne i større eller mindre grad tager etnisk tilhørsforhold i betragtning, når praktikpladser skal besættes…

Hvis ikke jeg hører til i mit fædreland men er dømt som født forkert pga. min hudfarve, hårfarve, øjenfarve, etniske, religiøse og kulturelle baggrund…

HVEM ER JEG SÅ?

Intet menneske kan udholde at være udstødt, ingen kan udholde at være forkert, og smerten ved at blive udpeget og opleve sig som utålelig kan blive så overvældende, at man tager sit eget liv.

Men nogen vender det udad, og på gaden er jeg noget! Det giver status at være ”sej”, og det giver sammenhold og identitet at stå sammen mod ”de andre”.

”Fuck the world” er et af de slogans, HA´erne bruger i rekrutteringen til deres støttegrupper. Det virker!

”Fuck Bazar Vest, fuck Gellerupbadet, fuck politiet, fuck Danmark”! Det virker også!

Og i tirsdags kastede de så igen med sten…