BAH BUH * BAH BUH * BAH BUH

Øjebliksreportage fra et kriminalitetshærget parallelsamfund hvor bomber og mordtrusler fyger om ørerne

Solen skinner over Parken, og jeg sidder alt for meget på computeren, som nogle af børnene siger. Så jeg kaster mig ud i det. Det er farligt. Det er jeg sikker på, for det skriver de selv i avisen! Men jeg SKAL altså ud nu…

Politiet rykker ud igen

Jeg griber min jakke og bevæger mig ned ad trappen. Næppe er jeg kommet udenfor døren, før jeg bliver overfaldet af en flok mindreårige koransoldater. Men nu sker der noget mærkeligt:

“Hvordan går det med din ryg”, spørger de. Det må være en fælde, tænker jeg, så jeg spørger, hvad de mener med det. “Hvorfor har du ikke de der stokke med?” Endnu mere mærkeligt! De kan kende mig og ved, at jeg plejer at gå stavgang. Jeg svarer, at jeg bare lige skal i City Vest og skynder mig videre.

Nu bliver det vildt! De kører stærkt herude – nærmest som om de har stjålet det hele, og det er på ret avancerede køretøjer: Løbehjul, to- og trehjulede cykler, skateboards, rulleskøjter og løbehjul.

Nu løber jeg nærmest, så jeg når kun flygtigt at se nogle flere bøller, der spiller fodbold, sjipper, gynger, rutcher og hinker.

Jeg er ret forpustet, da jeg drejer ned ad stien mod indkøbscentret. Her er der endnu flere banditter, men til min store lettelse får jeg også øje på en politibil ude på vejen. Jeg undrer mig over, at jeg ikke kan se hverken knipler eller våben? Og hvorfor TALER DE med børnene? De er jo stimlet sammen om bilen de møgunger! Ser det ikke også ud som om de smiler?

Men nu sætter de sig ind i bilen og kører. Sirenen lyder et kort øjeblik, og NU ved jeg endelig, at det ER farligt. Eller?

Dybt og inderligt skuffet over, at mediernes billede af mit kvarter igen viser sig falde fuldstændigt fra hinanden efter et kort øjeblik ude i virkeligheden, må jeg sammen med noget der vel ligner 15 – 20 unger bryde ud i høj og hjertelig latter, da den ene betjent griber mikrofonen og ud af bilens højtaler råber: “BAH BUH – BAH BUH – BAH BUH”!

Det er et par timer siden, og min mestermaler er gået hjem for at gøre klar til MGP efter en hyggestund på altanen.

Mine kræfter er små lige nu, men inden jeg opgiver ævred for i dag, vender jeg lige tilbage til kommentarerne i den mere alvorlige afdeling.

Indlægget er fra min blog på Nationen, som dengang fandtes på Ekstrabladet. Oplevelsen er virkelig, og “reportagen” er en reaktion på mediernes ensidige fokus på de problemer, som også fandtes i de multikulturelle boligområder.

2 thoughts on “BAH BUH * BAH BUH * BAH BUH”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *